Læs fredagens Business-kalender

Her er nogle af fredagens begivenheder

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Erhverv

08:00 Transportkoncernen DSV offentliggør årsregnskab
I dag offentliggør transportkoncernen DSV sin årsrapport for 2016

08:30 Udsigt til blodrødt regnskab fra Postnord
Postnord - det fælles dansk/svenske statslige postselskab - kommer med regnskab for 2016. Ifølge forlydender i svensk presse ventes der et katastroferegnskab, der ikke mindst skyldes grasserende underskud i den danske del. Ejerskabet af Postnord er fordelt med 60 procent til Sverige og 40 procent til Danmark.

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber)
2. kvartal: ChemoMetec
4. kvartal: DSV (kl. 07.30), Solar B
Peers: A.P. Møller - Mærsk (Hutchison Port Holdings, FY efter børsluk), Vestas Wind Systems (Suzlon, Q3)

Økonomi/statistik
Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Forbruger- og nettoprisindeks, januar 2017
Udland:
- 0.50: Japan: Producentpriser, jan
- 8.00: Norge: Forbrugerpriser, jan
- 8.45: Frankrig: Industriproduktion, dec
- 10.30: Storbritannien: Handelsbalance, dec
- 10.30: Storbritannien: Industriproduktion, dec
- 14.30: USA: Importpriser, jan
- 16.00: USA: Michigan tillidsindeks, feb (foreløbig)
- Kina: Handelsbalance, jan
- Kina: Eksport, jan
- Kina: Import, jan
Øvrigt:
- 12.30: KBHL: Trafikstatistik, jan

Retten

09:30 Svindel med over 150 mobiltelefoner
Retten på Frederiksberg ventes at indlede en straffesag mod en tidligere fodboldspiller, der anklages for omfattende bedrageri. Ved hjælp af falske fuldmagter og falske kørekortnumre skal han have svindlet sig til mere end 150 telefoner til en værdi af over 800.000 kroner. Desuden anklages han for underslæb med hensyn til en bil til en kvart million. Sagen fortsætter 14., 15., 23., 24. samt 28. februar.

09:30 Lokalpolitiker er tiltalt for at røbe fortrolige oplysninger
Københavns Byret ventes i dag at afslutte en straffesag mod en lokalpolitiker, som er anklaget for at have videregivet fortrolige oplysninger. Sagen begyndte 18. januar.

Udland

09:30 Kendelse i sag om satirisk digt om præsident Erdogan
I dag ventes domstolen i Hamborg at tage stilling til, hvorvidt et satirisk digt af den tyske komiker Jan Böhmermann om den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan skal forbydes permanent. Digtet førte til en diplomatisk krise mellem Berlin og Ankara, og fik præsidenten, som følte sig krænket, til at kræve digtet forbudt. Digtet blev midlertidigt forbudt, og nu skal den samme domstol tage stilling til, om digtet skal forbydes permanent.

Donald Trump møder den japanske premierminister
I dag skal USA's præsident Donald Trump mødes med Japans premierminister Shinzo Abe i Washington. Trump har meddelt, at han vil trække sig fra den handelsaftale, som både Japan og USA er med i, den såkaldte Trans Pacific Partnership.