Læs fredagens Business-kalender

Her er nogle af fredagens store begivenheder

Tidligere borgmester i Farum, skatteminister og folketingsmedlem Peter Brixtofte bisættes fredag fra Stavnsholtkirken i Farum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Business

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber):
1. kvartal: SSBV-Rovsing
3. kvartal: Brdr. A&O Johansen, H+H International

Økonomi/statistik:
Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Industriens investeringsforventninger, oktober 2016
Udland:
- 16.00: USA: Ledende indikatorer, okt
- Tyskland: Producentpriser, okt
- Eurozonen: Betalingsbalance, sep

EU

10:00 Fremrykket kontrol af rejsende til EU:
EU’s indenrigsministre mødes i dag med blandt andet et forslag til et nyt europæisk rejseinformationssystem på dagsordenen. Systemet skal fungere ligesom det amerikanske Esta-system, således at rejsende ikke behøver visum, men skal søge om indrejsetilladelse i et Esta-lignende system.

Landspolitik

10:00 Møde i Europaudvalget:
Der er i dag møde i Europaudvalget. På dagsordenen er blandt andet unge, uddannelse, kultur og sport, og kulturminister Bertel Haarder (V) og minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), vil forelægge dagsordenspunkterne for mødet.

10:00 Møde i salen:
Folketinget mødes i dag til lovbehandling på Christiansborg, hvor der blandt andet vil være 1. behandling af forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven, skattekontrolloven og skatteforvaltningsloven.

Gruppemøder:
9.00 - 10.00 Radikale Venstre, 2-009

​Fødselsdage

Filminstruktør Gert Fredholm, 75 år.
Advokat Anker Laden-Andersen, 60 år.
Tidl. biskop Niels Holm, 80 år.

Politi/Ret

Østre Landsret afgør sag om Uber-kørsel:
Østre Landsrets 7. afdeling afsiger i dag dom i sag om de første prøvesager om Uber-chauffører. De har anket Københavns Byrets dom fra juli. Byretten fandt kørslen i strid med loven om taxikørsel. Tidspunktet for landsrettens dom er endnu uvist.

Udland

10:00 Stoltenberg holder tale om europæisk forsvar og samarbejde med USA:
Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg holder i dag tale ved The George Marshall Fund i Bruxelles om blandt andet europæisk forsvar og det transatlantiske samarbejde.

15:00 Apec mødes i Lima med Obama og Putin:
Apec, Asia-Pacific Economic Cooperation, holder i dag og i morgen topmøde i Perus hovedstad Lima. På topmødet deltager blandt andre USA's præsident, Barack Obama, Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas præsident, Xi Jinping. Mødet åbnes i dag klokken 15.00 dansk tid af Perus præsident, Pedro Pablo Kuczynski. I morgen er der taler fra flere af præsidenterne.

Klimakonferencen COP22 slutter i Marrakesh:
Klimakonferencen COP22 slutter i dag i Marrakesh i Marokko. Ministre fra hele verden har siden 7. november forhandlet om klimaet, og det store emne på dagsordenen har været opfølgning på sidste års klimaaftale i Paris.

FIFA vice-præsident får dom:
Tidligere vice-præsident i FIFA Jeffrey Webb ventes at få sin dom i sagen om pengeafpresning og hvidvaskning af penge i dag.
Fifa kræver erstatning fra korrupte topfolk

Øvrigt

13:00 Peter Brixtofte bisættes:
Tidligere borgmester i Farum, skatteminister og folketingsmedlem Peter Brixtofte bisættes i dag fra Stavnsholtkirken i Farum. Bisættelsen er åben, men fotografering i kirken frabedes. Peter Brixtofte blev tirsdag fundet død i sin lejlighed i Farum. Han blev 66 år. Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil ifølge Ekstrabladet være tilstede under bisættelsen.

Natten til fredag Airbnb lancerer nyt forretningsområde:
Airbnb løfter natten til fredag sløret for et nyt forretningsområde.

Kalenderen er skrevet ud fra Ritzau Tid & Sted.