Kvinder med fyringsfrygt bremser forbruget

Det er værre for samfundet, når kvinder frygter for en fyring, end når det samme sker for mændene.

Foto: Nils Meilvang
Både mænd og kvinder bruger færre penge, når de frygter at blive fyret, men effekten for samfundet er større, når kvinderne holder på kronerne, skriver Politiken onsdag.

Den simple årsag er, at kvinder står for 75-80 procent af beslutningerne om de varer, danskerne tilsammen køber. Det viser en analyse, som Arbejdernes Landsbank har foretaget for Politiken.

- Det betyder, at der nu ryger flere af SuperBrugsens og Føtex' børnekollektioner ned i kurven frem for dyrere danske mærker fra små butikker, siger cheføkonom Lone Kjærgaard fra Arbejdernes Landsbank til Politiken.

Udviklingen forstærkes af, at mens ledigheden siden 2010 er faldet for mænd, er den fortsat med at stige for kvinder.





- Med fornyet usikkerhed i den offentlige sektor, hvor flest er kvinder, tænker kvinderne en ekstra gang, før de fylder indkøbskurven, siger Lone Kjærgaard.

Men selv hvis danskerne får flere penge mellem hænderne, og kvindernes arbejdsløshed begynder at falde, får det ikke nødvendigvis forbruget til at stige, advarer Lone Kjærgaard:

- Forbrug afhænger også af, hvor rige vi føler os, og mens vi har fået flere penge mellem hænderne, er vores formuer skrumpet, primært fordi vores boliger er faldet i værdi.

- Danskerne kan meget vel blive ved at holde på pengene, indtil der igen er udsigt til stigende boligpriser, siger hun.

Den logik bakkes op af historiske erfaringer, forklarer tidligere overvismand Torben M. Andersen.

- Japan kom i dyb krise i midten af 90'erne, hvor det private forbrug kollapsede efter boligkrisen.

- Man forsøgte at smide flere penge ud til folk, men de sparede dem bare op, og forbruget kom ikke i gang, siger Torben M. Andersen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, til Politiken.

/ritzau/