»Kvindekvoter gør kvinder en bjørnetjeneste«

Efter godt 100 år med mænd i spidsen blev Line Markert i marts valgt som formand for Dansk Sejlunion. kvinder skal ligesom mænd vide, hvad de vil, og at man ikke får noget forærende, siger hun. I Berlingske Business Magasins særnummer "100 kvinder på toppen" fortæller Line Markert og en række andre pionerer om at være første kvinde på deres post.

Line Markert. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Læs mere
Fold sammen

Seksten mænd på rad og række. Så mange blev det til på formandsposten i Dansk Sejlunion, før Line Markert brød kønsmønsteret.

»Den del optager mig ikke særligt. Jeg havde ikke tænkt over det, før andre gjorde mig opmærksom på det,« siger den 41-årige formand, der også er partner i advokatfirmaet Horten.

Ved valget udtalte hun, at det var »ret vildt, at det nu er mig, der skal sidde ved roret i DS-bestyrelsen og være med til at lægge kursen for, hvilken vej vi skal gå«.

Kvinder ved roret

Også den fysiske plads ved roret indtages meget ofte af mænd rundt om i sejlklubberne, ikke mindst når båden skal ind og ud ad havnen.

»Sejlsport er traditionelt blevet opfattet mest som en herresport, men kvinderne er kommet godt med på alle niveauer – kun kvinder opnåede OL-medaljer sidste år. Alligevel ser man stadig typisk, at det er mændene, der overtager roret, når der er situationer, som kan udvikle sig kritisk.«

Selv står Line Markert ved roret i den slags situationer, når hun sejler med sin mand:

»Han har flest kræfter, hvis der skal gøres noget manuelt i en kritisk situation. Derfor giver det bedst mening, at det er mig, der styrer.«

Nej tak til kvoter

Det kønspolitiske kommer dog ikke til at fylde på agendaen. Sejlklubberne, der hører under unionen, har 77 procent mandlige medlemmer, men medlemstilvæksten skyldes til gengæld næsten udelukkende piger og unge kvinder. Den nye formand er mere optaget af at arbejde med blandt andet kommunikation og øget gennemslagskraft.

I øvrigt er den gamle union godt kørende i forhold til ligestilling, hvis man ser på bestyrelsen, påpeger hun. Her er tre ud af otte kvinder.

»Heldigvis har det givet sig selv. Der er ikke tænkt i køn, men i, hvem der var mest oplagt til en bestyrelsespost,« siger Line Markert, der er imod kvindekvoter.

»Efter min mening gør kvoter kvinder en bjørnetjeneste. De er den sikre vej til at fastholde en opfattelse af, at kvinder ikke kan klare sig uden særbehandling. Vi får aldrig fuld faglig respekt på den måde.«

Line Markerts egen erfaring er, at kvinder kan opnå det samme som mænd, når de er lige så kompetente:

»Når man har vist, at man er det til et vist niveau, får man måske en lille positiv forskelsbehandling, fordi der kan være ønske om at få flere kvinder løftet. Men kvinder skal som mænd vide, hvad de vil, og at man ikke får noget forærende.«

Praktisk hjælp

For at få plads til både karriere og familieliv har hun og hendes mand valgt at betale sig fra en del af det praktiske.

»Vi vil ikke skændes om rengøringen søndag formiddag. Den har vi betalt os fra, så vi kan prioritere familieliv, når vi har fri. Vi bruger meget tid på arbejde. Der er sjældent friskbagte boller derhjemme, men vi tager bevidste valg.«

Prioriteringerne kan i nogle tilfælde få en kommentar med på vejen fra omgivelserne.

»Det får man nok oftere som kvinde. Det kan være en undren over, hvordan man får tid til det hele, som kan lyde lidt dobbelttydigt. Jeg vælger at tro, at det er et reelt udtryk for, at andre synes, jeg overkommer meget.«