Kunder truer bankansatte

Når det ønskede lån eller overtræk ikke kommer i hus, så truer stadig flere kunder bankansatte.

Læs mere
Fold sammen
De ansatte i Danske Bank bliver i stigende grad udsat for trusler og voldelig adfærd fra bankkunder, som ikke får de lån eller det overtræk, de efterspørger. Det skriver epn.dk.

- Vi er meget bekymrede over udviklingen i episoder med voldelig og truende adfærd overfor vores ansatte. Hvis udviklingen fortsætter i år, vil der være en stigning i antallet af episoder på 300 pct. i forhold til sidste år. Årsagen er til dels desperation over den økonomiske situation for mange danskere, men også et holdningsskred, hvor nogle finder det helt legalt at overfuse en repræsentant for banken, siger chef for fysisk sikkerhed i Danske Bank, Egil Blaabjerg, til epn.dk.

Flere tilfælde

Banken har foreløbig rapporteret 21 tilfælde af truende eller voldelige kunder i år, mens der hele sidste år var blot 14 episoder.

Udviklingen er velkendt hos Finansforbundet, der hører flere og flere meldinger om truende adfærd hos kunderne.

- asa