Kronen rasler ned i kurs

Der er lige for tiden stor nervøsitet om den danske krone, som, mange frygter, vil stige i kurs, hvis den danske fastkurspolitik må opgives. Men lige nu sker det stik modsatte: Kronen er de seneste uger faldet stort i kurs.

Foto: Bax Lindhardt. Danske penge
Læs mere
Fold sammen

Den danske krone vil stige stort i kurs og udrydde tusindvis af arbejdspladser, hvis Danmarks Nationalbank bliver presset til at opgive den danske fastkurspolitik. Sådan lyder budskabet fra stribevis af økonomer lige for tiden. Men det stik modsatte finder sted på valutamarkedet. Her rasler kronen ned med en sjældent set fart.

Den effektive kronekurs, der opfanger kronens bevægelser over for alle udenlandske valutaer, er faldet med mere end tre procent siden midten af december sidste år. Det er en af de største nedture på så kort tid i flere årtier.

Danmark har altså foretaget en slags glidende devaluering eller nedskrivning af den danske krone – og ikke den opskrivning eller revaluering som mange frygter.

Det er sket, fordi euroen er blevet svækket over for en hel vifte af andre valutaer, at kronen bliver mindre værd. Kronen er således bundet til euroen og trækkes med ned, når euroen falder i værdi over for eksempelvis den amerikanske dollar og det britiske pund.

Af samme grund er én dollar på kort tid gået fra at koste tæt ved seks kroner til nu over 6,50 kroner. Det britiske pund er suset i vejret fra 9,50 til over ti kroner.

»Men det er ikke kun dette seneste fald i den effektive kronekurs, som vil blive fjernet, hvis den danske fastkurspolitik blev opgivet. Så ville den danske krone formentlig stige med ti eller 20 procent – altså langt mere end den er faldet på det seneste, og så er der tale om en alvorlig og nærmest uoverskuelig udvikling,« siger lektor emeritus ved Københavns Universitet, Peter Erling Nielsen, der er ekspert i pengepolitik.

Han tilføjer, at det sandsynligvis vil være urealistisk at indføre et større bånd for kronens tilladte udsving end de nuværende plus/minus 2,25 procent.

Fra 1993 til 1999 havde Danmark ellers sammen med en række af de tidligere EMS-lande et bredere bånd, der hed plus/minus 15 procent over for datidens D-mark.

»Men vi risikerer bare, at kronen på ny vil flyde op til den nye og højere grænse for udsving, og så ville vi være i samme situation som nu, hvor Danmarks Nationalbank skal ud at svække kronen igen. Så alternativt til det nuværende system er en mere flydende kronekurs. Men en stærkere kronekurs er ikke lige det, vi har brug for lige nu, hvor væksten er meget svag. Det opadgående pres på kronen er tilmed kommet på grund af nogle beslutninger i Den Europæiske Centralbank (ECB), som vi ikke selv har været med til at træffe,« siger Peter Erling Nielsen.

Han tilføjer, at hele den uro, der ses nu, burde føre til en større diskussion, om vi ikke burde træde ind i euroen. »Vil man ikke det, så er løsningen på længere sigt nok et mere fleksibelt system,« siger Peter Erling Nielsen.

Hos AE-rådet vurderer chefkonsulent Frederik I. Pedersen også, at det bedste for Danmark nok ville være at deltage i eurosamarbejdet. Men han ser den seneste tids rift om kronen som et tegn på, at Danmark har en god og stærk konkurrenceevne.

»Hvis konkurrenceeven herhjemme var meget dårlig, sådan som det ofte siges, så ville den danske krone blive mindre attraktiv og falde i kurs,« siger han.

Hvor længe det nuværende pres mod kronen kan forsætte, vil de to eksperter ikke gætte på.

»Men det kan ikke fortsætte i årevis. Man kan ikke forestille sig, at Danmarks Nationalbank vil sælge for 100 milliarder kroner om måneden i flere år. Men det kan måske godt stå på i tre eller fem måneder endnu,« siger Peter Erling Nielsen.