Krisen presser Island i armene på EU

Den økonomiske og politiske krise får Island til at overveje at søge tilflugt hos EU og euroen. Men i Europa vil man kræve sin pris for at tage imod den bankerotte østat.

Foto: Ints Kalnins/Scanpix. Som den foreløbige kulmination på det islandske kollaps valgte landets regering – med den borgerlige statsminister, Geir Haarde, i spidsen – i går at træde tilbage efter omfattende pres fra oppositionen og fortsatte demonstrationer i Reykjaviks gader.
Læs mere
Fold sammen
Den islandske krone er snart en saga blot.

I et åbent brev til regeringen underskrevet af Islands førende økonomer for nylig påpeges det tørt, at Island ikke kan overleve som en egentlig selvstændig politisk og økonomisk enhed oven på øretæven ved finanskrisen. Landet befinder sig på randen af en statsbankerot efter sammenbruddet af den oppustede islandske banksektor, og kun ved at lade den islandske krone erstatte af en anden valuta; euroen, dollaren eller for den sags skyld den norske krone, vil der blive skabt tillid til islandsk økonomi på ny, hedder det.

Og et brud med Islands traditionelle isolation oppe i Nordatlanten ser da også ud til at blive det store emne ved det parlamentsvalg, der forventes holdt i maj. Islands borgerlige statsminister Geir Haarde smed i går håndklædet i ringen efter pres fra oppositionen og de fortsatte demonstrationer i Reykjavik og indgav sin og regeringens afskedsbegæring. På grund af en netop konstateret kræftsygdom træder han samtidig tilbage, hvilket betyder, at Island skal finde en ny regeringschef ved valget i maj.

Vedkommendes første store beslutning bliver at tage stilling til, om Island skal aflevere en ansøgning om optagelse i den Europæiske Union med henblik på så hurtigt som muligt at få euroen indført på øen.

Anbefaler medlemskab
Blandt de politiske partier anbefaler det socialdemokratiske Alliancen og det midtersøgende Fremskridtsparti et medlemskab af EU. De islandske Grønne, der ifølge meningsmålingerne står til en betydelig fremgang ved valget, siger nej. Haardes eget konservative Uafhængighedsparti, der har været Islands dominerende siden selvstændigheden fra Danmark i 1944, er delt på spørgsmålet, men skal tage stilling til det på partiets årsmøde i slutningen af marts.

Den seneste meningsmåling foretaget for Morgunbladid viser, at de 320.000 islændinge er lige så delte på spørgsmålet om at gå ind i EU med stort set dødt løb mellem tilhængere og modstandere.

Men det er også en klar bevægelse mod et EU-medlemskab, idet et stort flertal af islændingene var imod, før finanskrisen i efteråret ramte øen med samme styrke som en Atlanterhavsstorm.

Det har man bemærket i Bruxelles, hvor man i EU-systemet venter en islandsk ansøgning inden sommer.

EUs finske udvidelseskommissær Olli Rehn har allerede lovet islændingene, at der vil blive set med velvilje på en medlemsansøgning. »Alle der opfylder EUs krav om demokrati og en fungerende markedsøkonomi er velkomne,« sagde han ved nytår. Rehn forudså samtidig, at Islands optagelsesforhandlinger med EU kan afsluttes hurtigt, ligesom det var tilfældet med de øvrige nordiske lande; Finland, Sverige og Norge, da de søgte om EU-medlemskab i 1991 og afsluttede forhandlingerne to år efter.

Island er lige som Norge i forvejen koblet på EUs indre marked gennem en såkaldt EØS-aftale, og Island har uden besvær indført en stor del af EUs lovgivning. Dermed står islændingene betydeligt længere fremme end de andre lande som Makedonien, Albanien og Serbien, hvis ansøgninger EU også kommer til at tygge på i 2009.

Hårde betingelser i vente
Islandske embedsmænd håber da også på, at optagelsesforhandlinger med EU kan komme i gang allerede under det svenske EU-formandskab i efteråret med henblik på, at Island kan blive medlem i 2011.

Men, men.

Selv om Island kan regne med støtte fra de nordiske lande, så er der i EUs medlemskreds også dem, der vil stille hårde betingelser for at lukke Island ind i varmen.

Titusinder af europæere er blevet brændt økonomisk og har mistet deres sparepenge, fordi de troede på aggressive islandske bankers markedsføring. Værst gik det for briterne, hvor mange personer, institutioner og firmaer mistede store beløb, da den islandske boble bristede og bankerne gik nedenom og hjem. Og det har igen skabt ond luft mellem London og Reykjavik.

Den britiske regering er således rasende over, at islandske politikere har anklaget London for at have en del af skylden for de islandske bankers deroute, efter at de britiske myndigheder brugte anti-terrorlovgivning til at undersøge blandt andet Kaupting Banks transaktioner i Storbritannien i efteråret. Den islandske præsident Olafur Grimsson har direkte anklaget Storbritannien for at opføre sig som en »bølle over for de små«.

Storbritannien er fortsat en af EUs store fiskerinationer og ventes sammen med Spanien at stille hårde betingelser om adgang til de indbringende islandske farvande, hvis Island skal med i EU og dermed også den fælles fiskeripolitik. For islændinge kan det give mindelser om 1970ernes »torskekrig«, da fartøjer fra Hendes Majestæts flåde eskorterede britiske trawlere ind i den udvidede fiskerizone, som Island dengang erklærede.

Island kan derfor komme til at betale for en økonomisk stabil plads i EU med fisk. Men meget alternativ har østaten ikke, vurderes det i Bruxelles. Medmindre Norge er parat til på egen hånd at tage det økonomiske ansvar for Island i en fælles »union«.