Kreditkrisens Sorteper

Subprime-rodet har skabt den største mistro til finansmarkedet nogensinde, og alle tror det værste om alting. Frygten for nye tab har udviklet sig til en avanceret udgave af Sorteper. Men i modsætning til det populære spil, er der mere end ét eksemplar af det uønskede kort i spillet.

Subprime-lån til de mindre kredtiværdige boligejere i USA har udløst den nuværende kreditkrise. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL J. RICHARDS
Indtil for få år siden var langt de fleste produkter i bankerne kontantbaserede og gennemskuelige, men i løbet af de seneste 5-10 år har der været en voldsom udvikling af gældsbaserede, uigennemskuelige og syntetiske produkter af ikke-børsnoterede værdipapirer.

En af modellerne har bestået i at samle en bunke gældsposter. Det kan f.eks. være billån, kreditkortlån, men også de såkaldte subprimelån, der gives til mindre kreditværdige boligejere i USA. Gældsbunken er skåret i småstumper, pakket om og solgt videre i form af strukturerede produkter med navne, som ikke indgår i det danske sprog og knap nok kan udtales.

Vi taler bl.a. om conduits, der er den overordnede betegnelse for de konstruerede investeringsselskaber.

Lige nu befinder Sorteper sig hos de banker, der har lidt massive tab på de sofistikerede investeringsselskaber, de selv har sat i søen.

Indtil for nylig har disse investeringsselskaber skovlet penge ind til investorerne, som typisk har været pensionskasser, forsikringsselskaber, hedgefonde og andre store investorer. Men udviklingen er vendt, og nu tabes der endnu flere penge, fordi det finansielle system er ramt af den største mistro mellem markedsdeltagerne nogen sinde.

De professionelle investorer har ikke villet røre ved de sofistikerede produkter siden midt på sommeren, og nu er bankerne så småt, modvilligt og nødtvungent begyndt at indstille sig på at skulle tage investeringerne tilbage på bankernes egne bøger. Det kan få vidtrækkende konsekvenser for alle andre også.

”Alle banker kommer til at stramme op på kreditgivningen. Dels fordi det er blevet dyrere at optage lån, men også for at få ryddet op på balancen,” siger partner Carsten Valgreen fra konsulentvirksomheden Benderly Economics.

Hidtil har kreditkrisen været et internt anliggende i den finansielle sektor, og den har ikke påvirket væksten eller aktiemarkedet for den sags skyld. Men når banker strammer op på kreditten, får virksomheder og privatpersoner tildelt færre lån, og det vil ramme den økonomiske vækst.

Alle tror det værste om alting i øjeblikket. Det hysteri skal væk, og det kan ifølge Carsten Valgreen bedst ske ved at skabe klarhed og gennemsigtighed.

”Desværre bliver det nu hurtigt en diskussion om, hvem der har begået fejl. Ofte er det sådan, at vi opfatter det som normalt, at markedet går op, men som et problem, når markedet går ned. Men det er vilkårene på det finansielle marked. Hvis du køber en lotto-kupon og ikke vinder, går du heller ikke ned i kiosken og klager om mandagen,” siger Carsten Valgreen.

Læs artiklen om kreditkrisen og se hvem der trækker sorteper i fredagens udgave af Berlingske Nyhedsmagasin.