Kovending: Nu tror markedet mest på en rentesænkning fra Yellen

Hvis man skal tro pengemarkedet - og det er der god grund til - så er det nu mere sandsynligt, at Den Amerikanske Centralbank sænker renten ved kommende møder, end at de hæver den.

Foto: WIN MCNAMEE

2016 skulle have været året, hvor rentestigninger efter rentestigning skulle bringe den amerikanske rentepolitik hen i mod noget, der minder om normale forhold. Men svigtende jobtal, svag vækst i verden, en stærk dollar, lav inflation og senest brexit har nu sendt rentepolitikken ud i en kovending. Nu er sandsynligheden for en rentesænking på den korte bane blevet større - i hvert fald hvis man skal tro pengemarkederne, skriver Bloomberg.

Og det er der god grund til. De handlende har ofte været bedre til at forudsige Den Amerikanske Centralbanks næste skridt, end banken selv har været i stand til.

Aktuelt anser markedet, at der højest er en 50 procent sandsynlighed for en rentestigning inden foråret 2018. Den aktuelle effektive rente var mandag 0.41 percent, og markedet forudsiger gennemsnitligt 0.35 i december.

Allerede i begyndelsen af juni nedtonede centralbankens øverste chef Janet Yellen markant sandsynligheden for rentestigninger i løbet af 2016.