Kontanthjælps-modtagere har forskellig job-parathed

Arbejdsevne. Der er cirka lige så mange vurdering af, hvornår en kontanthjælpsmodtager er arbejdsmarkedsparat, som der er kommuner. Det skaber forvirring i kommunerne.

Kommunerne fortolker regler vidt forskelligt, når de skal sortere kontanthjælpsmodtagere viser en rundringning til en række kommuner, som ErhvervsBladet har foretaget.

Der hersker forvirring om, hvornår en kontanthjælpsmodtagere er arbejdsmarkedsparat, og stort set alle, ErhvervsBladet har talt med så gerne, at der kom mere klarer regler, og at kommunerne blev bedre klædt på til opgaven.

Holstebro Kommune er den kommune i landet, der har den laveste andel af ledige, arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager, som har været i systemet i mere end tre måneder, nemlig 9,3 procent.

Arbejdsmarkedschef Helle Bro mener, at der kan være flere forklaringer.

Først og fremmest er det nemt af finde job til de ledige i øjeblikket.

Dernæst benytter kommunen sig af straksaktivering. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere bliver bedt om at møde på et intensivt jobsøgningskursus allerede dagen efter, at de har de er registreret.

Det betyder, at rigtig mange hurtigt kommer i job.

Når kommunerne skal vurderer kontanthjælpsmodtageres arbejdsmarkedsparathed har de siden 2004 skullet sortere borgerne i fem såkaldte matchgrupper, hvor folk i gruppe 1, 2 og 3 står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens borgere i gruppe 4 og 5 har andre problemer end ledighed og derfor ikke står til rådighed.

Ifølge Helle Bro, at en del af forklaringen ligger i forskellige fortolkninger af vejledning til indplacering af de ledige i matchgrupper. Den er nemlig temmelig elastisk.

- Vi mener, at vi gør det rigtige. Vi lægger stor vægt på, at det er vores faglige vurdering, der afgør i hvilken gruppe, borgeren bliver placeret.

Men det er da klart, at vi har noteret os, at fordelingen af vores kontanthjælpsmodtagere er meget anderledes end i mange andre kommuner, så vi overvejer da, om vi måske burde placere flere i kategori 3, siger Helle Bro.

Hun understreger dog, at det også handler om at fremstå troværdigt fra kommunens side over for de mange virksomheder i kommunen, som påtager sig en opgave med at få de ledige i gang via aktivering.

Jobchef i Ishøj Kommune, Peter Larsen, efterlyser mere ensartede regler. I Ishøj er 52 procent af alle længerevarende kontanthjælpsmodtagere kategoriserede som arbejdsmarkedsparate. I nabokommunen Brøndby, som stort set har samme sociale profil, som Ishøj, er andelen nede på 18 procent.

- Vi har en meget skrap kurs over for kontanthjælpsmodtagere med straksaktivering og et obligatorisk jobsøgningskursus på en uge, før man overhovedet kan få kontanthjælp. Det betyder, at omkring halvdelen, der henvender sig til kommunen, helt opgiver at søge kontanthjælp, så jeg tror ikke, at forskellen kan forklares med, at vi ikke gør nok for at få de ledige i arbejde, siger Peter Larsen.

Han mener forklaringen først og fremmest ligger i forskellig tolkning af reglerne.

- Der er brug for en bedre vejledning af kommunerne og en opkvalificering af medarbejderne, før vi får et mere ensartet billede over hele landet, siger Peter Larsen.