Kontanthjælpen er blevet udhulet

Forskellen mellem en typisk løn på det danske arbejdsmarked og så kontanthjælpen er vokset over en længere årrække. Det viser en ny analyse af kontanthjælpen, som udsendes i bogform i dag.

En enlig forsørger med børn får i dag betydeligt mindre i kontanthjælp, end det gjorde sig gældende i 1988. Dengang modtag man en ydelse, der svarende til 72 procent af lønnen på arbejdsmarkedet, mens den andel i dag er nede på 63 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

Kontanthjælpen er blevet udhulet ganske betydeligt de seneste 25 år, hvis den måles i forhold til de typisk indtægter på det danske arbejdsmarked.

Det viser en større kortlægning af kontanthjælpen, som Rockwool Fondens Forskningsenhed mandag udsender i bogform.

Størst fald i den disponible indkomst er for enlige modtagere af hjælp uden børn. Deres ydelse er faldet fra at udgøre 38 procent af en typisk arbejdsindkomst i 1988 til nu at være nede på 31 procent. Men også forsørgere med børn har fået udhulet deres ydelse. En enlig forsørger fik således i 1988 en ydelse, der svarende til 72 procent af lønnen på arbejdsmarkedet, men den andel er nu nede på 63 procent, viser undersøgelsen.

For et par med børn er der tale om et tilsvarende dyk fra 57 til 51 procent, og den udvikling er helt tilsigtet fra politisk hold, vurderer seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

»I 2004 blev jobfradraget indført netop med det mål at skabe større afstand mellem løn og overførsler. Desuden har afskaffelsen af mellemskatten også øget forskellen mellem kontanthjælp og den disponible indkomst for en typisk lønmodtager med arbejde,« siger hun.

Selv om kontanthjælpen er faldet i værdi i forhold til en typisk løn, så får de over 100.000 danske modtagere af kontanthjælp stadig en betydelig bedre ydelse end i andre lande, vi normalt sammenligner os med.

En enlig på kontanthjælp med to skolebørn i Danmark får, hvad der svarer til 60 procent af en gennemsnitsløn. I Holland og Storbritannien får en tilsvarende person kun 50 procent og i Sverige og Tyskland er andelen helt nede på 40 procent.

»Så selv om kontanthjælpens værdi er blevet udhulet over de seneste årtier, så har danske modtagere en betydeligt bedre købekraft end i vores nabolande,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Det er ellers en udbredt opfattelse, at der eksisterer en særlig gunstig nordisk velfærdsmodel, som er bedre end stort setalle andre steder. Hvis det var tilfældet, skulle de danske forhold ligne de svenske mest og de britiske mindst. Men sådan forholder det sig slet ikke, fremgår det. Faktisk ligger Danmark og Sverige i hver sin ende, når det kommer til generøsitet i ydelserne, viser undersøgelsen. Den britiske form for kontanthjælp er således markant bedre end den svenske, viser undersøgelsen.

En enlig forsørger med to børn får hele 51 procent mere i kontanthjælp i Storbritannien end i Sverige, viser undersøgelsen. Men Danmark topper som det sted, hvor kontanthjælpen er klart bedst - uanset hvilken type familie, der er tale om.