Konsulenthus finder enormt potentiale i den offentlige sektor: Kunstig intelligens kan på ti år frigive 104 milliarder 

Frygten for kunstig intelligens risikerer at spolere en gylden mulighed for at løse en af vores samfunds største udfordringer. Sådan lyder opråbet fra Boston Consulting Group, der har undersøgt potentialet ved brugen af teknologien i den offentlige sektor. Resultaterne er mildest talt opsigtsvækkende.

Indfører man kunstig intelligens i den offentlige sektor, er der ifølge Boston Consulting Group potentiale til at frigøre op mod 104 milliarder kroner frem mod 2033. Linda Kastrup

I årevis har eksterne konsulenter kloget sig på den offentlige sektor i forhold til, hvor der kan effektiviseres, procesoptimeres og spares.

Den rådgivning har i flere tilfælde resulteret i reformer af offentlige institutioner, som efterfølgende har mødt heftig kritik – heriblandt reformen af Skat i 2005 og folkeskolereformen fra 2013.