Konservative bekymret for væksten i udgifterne

De Konservative vil »nøje vurdere«, om finanspolitikken skal strammes. En række ting peger i den retning, mener partiets finansordfører, Lars Barfoed.

Finanspolitikken skal strammes, mener Det Konservative Folkeparti.

Det mindste af de to regeringspartier er bekymret over udviklingen i samfundsøkonomien efter de advarsler, som en række fagfolk er kommet med. Senest er det OECD, der advarer om, at det er »sidste chance«, hvis Danmark vil gøre noget selv for at undgå eksportfald og højere arbejdsløshed.

»Det er helt oplagt, at med den stigende mangel på arbejdskraft balancerer vi tæt på kanten af, hvad vi kan presse samfundsøkonomien til. I den situation skal vi være meget tilbageholdende med de offentlige udgifter og føre en stram udgiftspolitik,« siger den konservative finansordfører, Lars Barfoed.

Positiv finanseffekt
VK-regeringen fremlagde i august et finanslovsforslag, som vil øge væksten i økonomien med 0,3 procent, altså en såkaldt positiv finanseffekt på 0,3. Men siden da er der sket nogle ting i dansk økonomi, påpeger Lars Barfoed; blandt andet har vi ikke fået den renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank, som alle forventede før sommerferien.

»Vi skal vurdere nøje, om der er plads til den positive finanseffekt, der var lagt op til,« siger han om det nye finanslovsforslag, regeringen skal fremlægge til januar.

Kvalitetsreformen
Hertil kommer den kvalitetsreform, politikerne lige nu forhandler om. Den kan også koste penge.

»I det omfang, kvalitetsreformen indebærer offentlige udgiftsstigninger, må man foretage en samlet vurdering af, hvad der er plads til.«

Kan der blive behov for at stramme andre steder på grund af kvalitetsreformen?

»Det kan man ikke udelukke. Man må også se på, hvad der ellers er sket i samfundsøkonomien siden i sommer, for eksempel den manglende rentestigning. Der er klart en række parametre, som trækker den i retning.«

Lars Barfoed siger dog, at en regulært stram finanspolitik, der bremser væksten, sådan som vismændene har krævet det, »er at trække det lidt for hårdt op«.

DF afviser
Regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, afviser helt, at der er grund til at stramme finanspolitikken.

»Vores vurdering er, at man skal fastholde den finanseffekt, der lå i regeringens oprindelige finanslovsforslag. En finanseffekt på plus 0,3 procent er forsvarlig,« siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.

»Vismændene og OECD forventer jo selv et meget dramatisk fald i boliginvesteringerne til næste år, og hvis vi oven i det lavede en strammere finanslov, end der oprindeligt er lagt op til, så ville vi være nervøse for, at man skubbede til en nedtur på boligmarkedet.«

Hvis kvalitetsreformen indebærer øgede udgifter, skal der så strammes andre steder?

»Øger man udgifterne på ét område, så må man sænke dem på andre områder. Det er det udgangspunkt, vi går til forhandlingerne med. Men kvalitetsreformen indebærer jo ikke, at alle udgifterne falder allerede i 2008.«

Vi risikerer rutsjetur
Heller ikke fra Ny Alliance lyder der noget massivt krav om strammere finanspolitik. Strukturreformer er vigtigere.

»Det gør altid indtryk, når vismændene og OECD løfter pegefingeren; det skal man tage alvorligt. Men problemet består primært i at skaffe arbejdskraft. Det kan man gøre blandt andet ved at lave en skattereform,« siger Ny Alliances Anders Samuelsen.

»Det afgørende bliver, hvordan forhandlingerne om jobpakken kommer til at forløbe. Hvis der bliver lavet tiltag, der udvider arbejdsstyrken - greencard- og jobkortordninger - kan det give os nogle nye muligheder.«

Derimod står Det Radikale Venstre fast på, at der må besparelser til - og strukturreformer.

»Det nytter ikke, som statsministeren gør, bare at sige, at lærebøgerne må skrives om. Regeringen har systematisk afvist den form for kritik, uanset hvem den er kommet fra, og det duer bare ikke,« siger de radikales Morten Helveg Petersen.

»Vi risikerer virkelig en rutsjetur, hvis vi ikke tager fat på problemerne, og vi ved jo godt, hvad det er for en værktøjskasse, vi har med at gøre,« siger han og peger på skattereform, arbejdsmarkedsreformer og udlændingepolitik som nogle af måderne at få flere ind i arbejdsstyrken på.

»Strukturreformerne handler om det lidt længere sigt. På den korte bane er det klart, at der skal udvises mådehold. Der er i hvert fald ikke brug for en ekspansiv finanspolitik. Man er nødt til at revurdere den udgiftspolitik, der føres i øjeblikket. Det udgiftspolitiske våbenkapløb om at love de offentligt ansatte mest muligt, det må høre op med advarslerne fra Vismændene og OECD.«