konsekvens Landbrugsdirektør fyret efter tilskudssjusk

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Organisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) har konstateret alvorlige fejl i håndteringen af tilskud fra EUs Landdistriktsprogram i perioden 2007-2013. Pengene er gået til projekter i Videncenter for Svineproduktion. Det betyder, at L&F tirsdag har meddelt NaturErhvervstyrelsen, at L&F tilbagebetaler uberettiget støtte, bod og renter på samlet 19 mio. kroner. Søren Gade, administrerende direktør i L&F, oplyser i en pressemeddelelse, at den fejlagtige håndtering af EU-midler desuden betyder, at man har fyret direktøren for Videncenter for Svineproduktion, Nicolaj Nørgaard. »Det er uacceptabelt og stærkt beklageligt, at Videncenter for Svineproduktion ikke har håndteret støttemidler fra EU korrekt. Det skader erhvervets troværdighed hos både støttegivere og offentligheden. Derfor satte jeg straks en ekstern undersøgelse i gang, da jeg blev opmærksomhed på, at kunne være var sket alvorlige fejl. Og derfor er direktøren for Videncenter for Svineproduktion i dag blevet afskediget, siger Søren Gade. Landbrug & Fødevarer fik 19. december 2013 besked fra NaturErhvervsstyrelsen om, at der i en stikprøvekontrol var konstateret, at en del udgifter til aktiviteter i Erhvervsudviklingsordningen under EUs Landdistriktprogram var konteret på forkerte projekter. Allerede dagen efter bad L&F revisionsselskabet PriceWaterhouseCoopers om at foretage en uvildig revision af alle EU-støttede projekter i VSP i perioden 2007-2013. Denne revisions-rapport er i dag blevet afleveret af L&F til NaturErhvervstyrelsen. BNB