»Kongetallet« skuffer igen – hvad gør det for renterne?

Den amerikanske jobrapport – også kendt som »kongetallet« – var langt dårligere end ventet, men under overfladen er der flere gode elementer, siger Berlingskes økonomiredaktør, Ulrik Bie.

Amerikansk økonomi fortsætter med at skabe tusindvis af nye job hver uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joe Raedle/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

September blev endnu en skuffende måned for det amerikanske jobmarked, der endnu ikke helt er kommet sig efter coronakrisen.

»Kongetallet« – som landets månedlige jobrapport også bliver kaldt – viste, at kun 194.000 job blev skabt i september, hvilket var langt under forventningen om 500.000 nye job.

»Efter fremgangen på arbejdsmarkedet i september mangler det amerikanske arbejdsmarked fortsat at indhente cirka fem millioner arbejdspladser, før tilbageslaget fra coronakrisen er indhentet. Fra marts til april 2020 forsvandt over 22 millioner arbejdspladser som dug for solen. Genopretningen bliver langvarig. Vi skal sandsynligvis et godt stykke ind i 2022 eller endda 2023, før de tabte arbejdspladser igen er genvundet,« skriver seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk i en kommentar.

Tallet var denne måned overvåget ekstra tæt af finansmarkedet, fordi det potentielt kan være afgørende for, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, begynder at neddrosle sit gigantiske opkøbsprogram.

Det skuffende tal sår nu tvivl om, hvorvidt neddroslingen kommer i november som tidligere ventet. Det gav straks genlyd på finansmarkedet. Dollaren faldt med det samme til 6,42 kroner fra 6,44 kroner, inden rapporten kom ud. I løbet af eftermiddagen gjorde dollaren dog et lille comeback til 6,43 kroner. Samtidig vidste aktier ikke helt, hvilket ben de skulle stå på, og vippede mellem plusser og minusser. Aktiemarkedet i USA åbnede med forsigtige røde tal, men hoppede hurtigt op i grønt territorium.

»En stærk jobrapport ville have sat gang i spekulationerne om, hvorvidt Federal Reserve ville blive endnu mere aggressiv i sin tilbagerulning. Nu bliver det på den bløde side, og hvis de pengepolitiske beslutningstagere leder efter et figenblad for at undgå at sætte gang i tilbagerulning, så kan de godt finde det i fredagens rapport,« siger Berlingskes økonomiredaktør, Ulrik Bie.

Federal Reserve opkøber i øjeblikket obligationer for 120 milliarder dollar om måneden som en del af bankens redningsplan for at holde hånden under økonomien under coronakrisen. Men efter et historisk stærkt økonomisk opsving i kølvandet på genåbningerne, har centralbanken varslet, at den snart – og formentligt allerede i november – vil begynde at rulle programmet tilbage og helt slutte det i midten af næste år. Derefter følger en renteforhøjelse i slutningen af 2022 eller starten af 2023, ifølge bankens egne signaler.

Fald i arbejdsløsheden

Selvom fredagens »kongetal« var væsentligt lavere end ventet, forudser Ulrik Bie alligevel, at Federal Reserve vil tage små skridt væk fra den voldsomme hjælp til økonomien i løbet af efteråret. Det skyldes blandt andet, at jobrapporten cementerede forventningen om, at inflationen ikke bøjer af lige foreløbig, hvilket lægger pres på centralbanken.

»Lønningerne fortsætter opad, og samlet set signalerer arbejdsmarkedet dermed et begyndende inflationspres. Der er nu næsten 11 millioner ledige stillinger og 'kun' godt otte millioner ledige i hele USA. Altså et slaraffenland for jobsøgende og en betydelig hovedpine for arbejdsgiverne, der prøver at tiltrække nye ansatte uden at betale dem alt for meget mere i løn. Meget tyder på, at det ikke lykkes, især fordi den høje inflation på fem procent kræver massive lønstigninger for ikke at æde af købekraften,« siger Ulrik Bie.

Derudover påpeger han, at der blev skabt mange flere job i juli og august, end man først havde beregnet, samtidig med at arbejdsløsheden tog et stort dyk.

»Arbejdsløsheden faldt langt mere end forventet fra 5,2 procent til 4,8 procent. Det skyldes dels, at flere fik job, og dels at arbejdsstyrken faldt igen. Den faldende erhvervsdeltagelse er et hovedbrud på politikerne, men også for centralbanken, Federal Reserve, der ikke rigtig ved, hvor fuld beskæftigelse egentlig er. Hvis folk kommer tilbage igen, har opsvinget lang løbetid. Bliver de væk, vil der hurtigere komme en overophedning af økonomien,« siger han og tilføjer:

»Desuden steg beskæftigelsen i den private sektor ganske pænt, mens den offentlige sektor tabte job. Det skyldes lavere beskæftigelse i folkeskolerne i forbindelse med det nye skoleår, idet deltavariantens hærgen i mange stater har forlænget perioden med virtuel undervisning. Omvendt fortsætter genåbningen af fornøjelsesindustrien.«

Hop i obligationsrenten

Mens aktiemarkedet og dollaren svingede efter jobrapporten, var reaktionen på obligationsmarkedet mere overbevisende. Renten på den toneangivende ti-årige amerikanske statsobligation steg til 1,59 procent, hvilket er tæt på det højeste niveau siden juni. Det er blandt andet en afspejling af det forventede inflationspres fra de stigende lønninger og en forventning om, at Federal Reserve snart letter foden fra opkøbsspeederen.

»Også med dagens noget lunkne tal regner vi med, at der kommer en beslutning fra centralbanken inden alt for længe om at aftrappe obligationsopkøb, men det er klart, at det ikke er blevet lettere,« skriver Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank, i en kommentar.