Den amerikanske valuta går i investeringscirkler under kælenavnet »kong dollar«, og de seneste uger har der virkelig været noget om snakken.
En blanding af en markant opstramning i pengepolitikken i USA, usikkerhed over krigen i Ukraine og de seneste strenge coronanedlukninger i Kina har fået investorerne til at søge hen imod dollaren i stor stil. Onsdag ramte den en milepæl i forhold til den danske krone, da dollaren hoppede over syv kroner og blev handlet i den højeste kurs siden 2017. Onsdag eftermiddag kostede en dollar 7,05 kroner, hvilket er en markant stigning fra 6,66 kroner for bare fire uger siden.
I samme ombæring er euroen også blevet væsentligt mindre værd. En euro koster nu 1,06 dollar, et fald på over fem procent siden slutningen af marts. Den styrkede dollar har nu rejst spørgsmålet, om den amerikanske valuta og euroen snart vil være lige meget værd – det, der i valutakredse bliver omtalt som paritet. Vi skal helt tilbage til 2002 før en euro og dollar var lige meget værd. Da den danske krone er bundet til euroen gennem fastkurspolitikken, vil euro-dollar paritet betyde, at en dollar kommer op at koste cirka 7,46 kroner.
»Det har været vores centrale opfattelse, at dollaren ville svækkes mod slutningen af året på grund af langsommere vækst i USA og rentestigninger hos andre G10 centralbanker,« skriver Jane Foley, senior valutastrateg hos Rabobank i en kommentar.
»Nu er den opfattelse udfordret med en potentiel optrapning af COVID-19-nedlukninger i Kina, der truer udsigterne for global vækst. Risikoen for lavere kinesisk vækst kombineret med en udbredt accept af, at krigen i Ukraine kan fortsætte i mange måneder, og en aggressiv stramning af pengepolitikken fra Federal Reserve øger efterspørgslen af sikre havne. Det kan føre til, at dollaren er stærkere i længere tid, end vi ellers havde regnet med,« tilføjer hun.
Traditionelt på finansmarkedet vil stigende renter tiltrække investorer og hjælpe til at skubbe et lands valuta op. I forhold til euroen og den danske krone bliver den mekanisme yderligere forstærket ved, at Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank stadig har negative renter. Dertil kommer, at uroen i både Europa og Kina har fået investorerne til at søge tilflugt i de traditionelt sikre havne, som netop dollaren og statsobligationer.
Jane Foley fra Rabobank tror dog ikke, at euroen – og dermed kronen – skal helt så langt ned som i 2002.
»Nyheden i går om, at Rusland har afbrudt energiforsyningen til Polen, har fået kortagt risikoen forbundet med Europas energisikkerhed. Men hvis energiforsyningen til Tyskland fortsætter dette år, hvis en recession undgås, og hvis markedet fortsætter med at indregne, at ECB strammer pengepolitikken i 2022, så forventer vi, at euro-dollar paritet kan undgås,« skriver hun.