Kolleger kan stoppe stress hos hinanden

Tabu. Kolleger har stor betydning, når en virksomhed skal forebygge og håndtere stress i dagligdagen. Men alt for mange virksomheder glemmer at inddrage kollegerne og bøjes med at give generelle råd til den enkelte.

De medarbejdere, der er tættest på, er som regel de første, der opdager, når en kolleger viser tegn på stress. Derfor er de også de bedste til at gribe ind, mener stressekspert Birgitte Wärn Christiansen.

Men alt for ofte glemmer virksomhederne at inddrage kollegaerne i den daglige forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen. I stedet fokuserer virksomhederne på stress på individniveau, for eksempel ved at udsende foldere med generelle råd til den enkelte som "pas på dig selv" og "sig fra".

- Problemer er, at der ofte er tale om råd, der nok er velmente, men også uhåndgribelige. Mange bliver jo stressede, fordi de lige netop ikke kan finde ud af passe på sig selv og sige fra. Derfor er det vigtigt at inddrage alle medarbejdere og udstyre dem med nogle konkrete redskaber til stresshåndtering, både for den enkelte og for gruppen, siger Birgitte Wärn Christiansen.

Hun opfordrer derfor virksomhederne til at følge store forkromede stresspolitikker op med konkret handling i hverdagen, eller hvis virksomheden ikke har en stresspolitik, så at tage emnet op med medarbejderne.

- Det idéelle er naturligvis, at man får udviklet en kultur på arbejdspladsen, som fjerne tabuerne omkring stress og skaber åbenhed omkring emnet. Mange - også dem, der ellers er gode til at snakke med folk - har svært ved at gå hen og tage fat i en kollega, som ser ud til at have det skidt. Men hvis man på forhånd skaber en holdning i virksomheden om, at det er okay, så bliver det meget nemmere, siger Birgitte Wärn Christiansen.

Hun har netop udgivet en bog, "Kort og godt om stress", som blandt andet indeholder gode råd til, hvordan man hiver fat i en kollega med stress symtomer.

To af de vigtigste redskaber er det, hun kalder "stess-handlingsplanen" og "omsorgssamtalen".



En stresshandlingsplan er en individuel plan, hvor hver enkelt medarbejder i en gruppe har taget stilling til spørgsmål om, hvordan vedkommende ønsker, at der skal gribes ind, hvis han eller hun viser tegn på stress. Hvem må gribe fat i vedkommende og hvordan skal det foregår. Må kollegaerne for eksempel hive fat i én på arbejdspladsen eller skal det foregå uden for arbejdstiden.

En stresshandlingsplan bør også indeholde medarbejderens bud på, hvilke foranstaltninger vedkommende har brug for, hvis stressproblemer opstår. Skal der for eksempel tilbydes psykologhjælp eller nedsat arbejdstid?

- En stress handlingsplan er både med til at imødegå kollegernes frygt for at gribe ind og samtidig kan den også imødegå den stressede medarbejders frygt for at tale om problemerne med stress. Når man har aftalt spillereglerne på forhånd bliver det lettere for alle parter, siger Birgitte Wärn Christiansen.



Omsorgssamtalen er en samtale, hvor en kollega tager fat i en anden kollega, som udviser symptomer på stress.

- Det falder ikke alle lige let, at tage sådan en samtale med en kollega, men alle har et fælles ansvar for, at gribe ind, hvis nogen viser tegn på stress. Og alle kan blive bedre til at tage den slags samtaler ved hjælp af ganske enkelte rettesnore, siger Birgitte Wärn Christiansen.

Hun understreger samtidig, at en øget fokus på kollegers håndtering af stress ikke må udvikle sig til, at arbejdsgiveren overlader hånteringen af stress helt til medarbejderne. Det er fortsat virksomheden, der har det overordnede ansvar for at forebygge og håndtere stress.



Læs mere på www.warn.nu.