Kolding vinder virksomhederne i Trekantområdet

Kolding vinder fortsat kampen i Trekantområdet om at tiltrække de nye virksomheder, som overvejer at flytte til området.



For

femte år i træk var det i 2003 nemlig Kolding Kommune, der solgte mest erhvervsjord blandt kommunerne i Trekant-området.





Hele 264.000 kvm koldingensisk jord fik nye ejere, mens Vejle og Fredericia solgte henholdsvis 190.000 og 115.000 kvm.



Den

største enkeltkunde i Kolding var den tyske discountkæde, Lidl, som købte 120.000 kvm jord, hvor man vil opføre

et centrallager. Discountkæden ventes næste forår at åbne en række discountbutikker over hele landet,

men indtil videre har selskabet ikke været videre meddelsom.



Desuden har den lokale Nordisk Skoletavlefabrik, råstof-selskabet

RGS 90 samt entreprenørvirksomheden NCC købt erhvervsjord i Kolding.



Af den solgte jord i Kolding var 217.000

kvm ud af de 264.000 kvm ejet af kommunen, mens Vejle og Fredericia kommuner kun kom af med 50.000 og 40.000 kvm.



I Fredericia

ser man lyst på fremtiden, fordi man er ved at udvikle et nyt erhvervsområde på to mio. kvm lige ved motorvejen,

hvoraf man forventer allerede i år at afsætte 200.000 kvm.