Kolde vinde blæser på arbejdsmarked

Det danske arbejdsmarked er fortsat ikke i stand til at kaste nye job af sig. Det er nedgang og i bedste fald stilstand. De triste tider på dette område ser tilmed ud til at forsætte et godt stykke tid endnu.

Selv om 3F og byggefagene har færre ledige end for et år siden, så topper de stadig med den højeste arbejdsløshed på 11,3 procent af alle organiserede.
Læs mere
Fold sammen

Temperaturen på det danske arbejdsmarked er fortsat helt i bund. Nye tal viser godt nok, at antallet af ledige ved udgangen af sidste år var på 163.500 personer. Det er en smule mindre end i både november og december, men det er bestemt ikke udtryk for, at det nu går fremad i dansk økonomi, og det vælter frem med små grønne skud og bedre tider.

»For der er ingen som helst tegn på, at beskæftigelsen stiger. Det er tværtimod sådan, at beskæftigelsen er faldet stort de sidste år,« siger Frederik I. Pedersen fra AE-rådet.Det er helt præcist 21.000 job, der er forsvundet herhjemme siden starten af 2010. Siden toppen i starten af 2008 er tabet af job på hele 158.100, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Arbejdsstyrken skrumper

Når ledigheden kan falde samtidig med, at beskæftigelsen rasler ned, så skyldes det, at arbejdsstyrken skrumper i størrelse, hvis tallene ellers er til at stole på. Det gør den sandsynligvis, fordi en del ledige starter på en uddannelse.

Men der er også en del håndværkere, som kom til Danmark fra især Polen, Sverige og Tyskland i de gode år, der nu rejser hjem igen. Endelig er der også en del, som ryger ud af arbejdsmarkedet uden at få dagpenge eller kontanthjælp, og som dermed ikke tælles med i statistikken over ledige. Det er personer, som enten ikke er medlem af en A-kasse, eller har formue eller vellønnet ægtefælle, der er i den situation. Så har man nemlig hverken ret til dagpenge eller kontanthjælp.Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken CEPOS peger da også på, at ledigheden med stor sandsynlighed vil stige i den kommende tid, fordi væksten ude og hjemme fortsætter med at humpe af sted.I 2012 var der ligefrem tale om en økonomisk nedgang herhjemme på formentlig 0,5 procent, og en så svag vækst er for lidt til at skabe nye job. Tommelfingerreglen er, at væksten skal op i nærheden af to procent, før beskæftigelsen begynder at stige, fordi der løbende er tale om en mindre stigning i produktiviteten, sådan at færre og færre kan producere mere og mere. Dertil kommer, at der fortsat spares stort i kommuner og regioner, hvorfor beskæftigelsen er faldende i den offentlige sektor.»Vi må også vente, at forbrugere og virksomheder fortsætter med at holde igen med forbrug og investeringer som følge af den økonomiske usikkerhed,« siger Mads Lundby Hansen.

Job- og vækstpakke

Godt nok pusler regeringen med en job- og vækstpakke, der skal få hjulene til at rulle lidt hurtigere herhjemme. Men på kort sigt er det ikke nemt at sætte skub i væksten nærmest uanset hvad. Derfor vil ledigheden med stor sandsynlighed fortsætte op og beskæftigelsen ned et godt stykke ind i 2013.

Der kan selvsagt komme små hop op og ned, men pilen peger klart opad for ledigheden lige for tiden.»Ledigheden stiger nok med mindst 10.000 til omkring 175.000 personer i år,« siger Tore Stramer, økonom hos Nykredit.Det største fald i ledigheden over det sidste år er set inden for 3F, der er Danmarks største fagforbund og som organiserer 325.000 medlemmer. Derefter følger metalarbejdere, Danske Sundhedsorganisationer og el-faget. I modsatte ende med stigninger ligger Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Funktionærer og Tjenestemænd (FTF), Økonomer (CA) og Akademikere (AAK).Men selv om 3F og byggefagene har færre ledige end for et år siden, så topper de stadig med den højeste arbejdsløshed på 11,3 procent af alle organiserede. Byggefagene har med en ledighed på 9,5 procent den næsthøjeste ledighed herhjemme. Lavest er ledigheden blandt Danske Sundhedsorganisationer, hvor bare 1,3 procent står uden arbejde.Noget, som måske har påvirket ledigheden på det sidste, er, at en del modtagere af dagpenge er i fare for at miste retten til at modtage dagpenge i år. Det skyldes den kortere dagpengeperiode på to år. Det har muligvis fået enkelte til at lede ekstra ihærdigt efter et arbejde, som måske ligger langt væk fra ens bopæl, eller som er uden for de faglige områder, man lige drømmer om.