København er motoren i dansk økonomi

Siden 2000 har hovedstadsområdet ikke blot trukket det tungeste læs målt på BNP per indbygger – København og omegn de er også vokset hurtigere end resten af landet. Det har været med til at gøre Danmark meget afhængig af hovedstaden.

I perioden mellem 2000 og 2014 er Danmarks Bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger steget med 3,5 procent, når man tager højde for den andel, inflationen har ædt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Økonomisk er København langt foran resten af landet – og afstanden vokser.

I perioden mellem 2000 og 2014 er Danmarks Bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger steget med 3,5 procent, når man tager højde for den andel, inflationen har ædt. Men i samme periode er BNP pr. indbygger i København steget med 11,9 procent, mens området, der kaldes København Omegn, har oplevet en vækst i den regionale BNP på hele 19,2 procent for hver person. I praksis vil det sige, at hvis den gennemsnitlige dansker i 2000 producerede for 100.000 kroner, så var den produktion i 2014 103.500 kroner værd. Men for den gennemsnitlige indbygger i Københavns Omegn, ville tallet i 2014 være 119.200. Et tal, der er langt højere end nogen anden landsdel i Danmark kan præstere for samme periode.

Ydermere er hovedstadsbefolkningens bidrag til den danske BNP også størst. Hvor den gennemsnitlige dansker bidrager med 344.000 til den nationale BNP, så skyder alle i Byen København 488.000 ind i BNP’en, mens bidraget fra indbyggerne i Københavns omegn er 508.000 kroner – mere end det dobbelte af indbyggerne i både Vest- og Sydsjælland, Østsjælland og på Bornholm.

Uanset hvordan man anskuer udviklingen i landsdelenes BNP, er historien den samme: København og omegn ikke bare trækker det tungeste BNP-læs, man løber også fra de andre landsdele. Ifølge cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian, kan én af forklaringerne være, at København er blevet et dansk uddannelsescentrum, hvor virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft.

»Den type jobs, der bliver skabt i de her år, er typisk centeret omkring videnstunge brancher. Så adgangen til veluddannede er vigtig – og her står København stærkt,« fortæller cheføkonomen, der kalder det et globalt fænomen, at storbyerne vokser fra de mindre urbane områder økonomisk.

Ifølge en undersøgelse fra Instituttet for Økonomisk Forskning i Köln ville hver eneste dansker være 13,3 procent fattigere, hvis ikke det var for København. Men selv i international målestok er hovedstadens dominans udtalt. Kun Grækenland, Frankrig, Tjekkiet og Portugal er mere afhængige af deres hovedstader ifølge den tyske undersøgelse, der har kigget på 15 forskellige EU-lande. Både Finland, Sverige, England og Holland ville være bedre stillet, hvis de skulle afgive deres hovedstad, end Danmark ville være uden København. Hvis Amsterdam, der ganske vist ikke er hovedstad, men den største by i Holland, blev visket ud fra landkortet, ville alle hollændere være 4,8 procent fattigere, mens tyskerne faktisk ville være rigere uden Berlin. Som den eneste hovedstad i undersøgelsen trækker Berlin nemlig mere ned end op – noget, der formentligt er historisk betinget med isolationen under den kolde krig. En anden forklaring kan dog været det faktum, at Tyskland har flere meget store byer end blot hovedstaden.

»At København er den eneste storby i Danmark, er formentligt et stort trækplaster for de veluddannede. Både mor og far kan få arbejde i byen, og samtidig har byen været enormt attraktiv at bo i over de senere år,« forklarer Steen Bocian.