Klodens nye forbrugere har brug for hjælp

Den globale nedtur kommer til at vare langt ind i 2010 – måske helt ind i 2011. Mange af klodens nye demokratier har hårdt brug for hjælp, lyder opsangen fra en anerkendt USA-professor forud for G20-topmødet i London. Hun minder om, at støtte til de nye markeder også er en investering i nye, købestærke forbrugere.

»Når både den globale vækst og borgernes velstand svinder, så vil færre lande fortsætte mod fuldt demokrati. Derfor er det afgørende, at G20-lederne bliver enige om at støtte og styrke de nye demokratier, når de mødes i London på torsdag,« siger Sharyn O’Halloran. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
NEW YORK: Tiden før finanskrisen? Den kan synes fjern nu, men det var dengang, der var masser af friværdi, vækst og fremgang – i Europa og USA, men især på nye markeder i Østeuropa, Asien og Latinamerika.

Opturen var ikke bare økonomisk og materiel, den gav også nye landvindinger for demokratiet. Og flere stater er i dag demokratiske end nogen sinde før, fastslår professor Sharyn O’Halloran fra New Yorks Columbia University, der forleden mødte den internationale presse forud for G20-landenes topmøde i London på torsdag.

Professoren er en anerkendt analytiker, der har skrevet en stribe bøger og rådgivet både regeringer og organisationer. Står det til hende, så kan G20-landene ikke skynde sig nok med at sende penge og hjælp til klodens nye demokratier.

Mange af dem er også nye, lovende markeder, men de er med professorens ord kun »delvise demokratier«:

»De har måske demokratiske valg, men er ikke fuldfærdige demokratier. For eksempel kan det være, at deres presse eller retssystem ikke arbejder frit.«

Mens både fuldt udviklede demokratier og totalitære regimer typisk er meget stabile, så viser erfaringen, at de »delvise demokratier« som regel er de mest ustabile og er i fare for at glide tilbage til politisk uro og konflikt.

»Mange af de nye demokratier er også nye markeder, og dermed blandt de mest sårbare over for økonomiske chok. Det gælder f.eks. en række latinamerikanske lande eller landene i den tidligere østblok,« siger Sharyn O’Halloran.

Øget protektionisme
Økonomisk fremgang plejer også at give demokratiet fremgang, fordi væksten skaber en middelklasse og binder et land til åbenhed og handel med andre, forklarer professoren. Men nu raser recessionen, og den kan aflæses kloden rundt.

»Uanset hvilket nøgletal eller hvilken kurve, vi kigger på, så er den faldet stejlt. Forbrug og produktion falder i stort set alle lande, og ordrebøgerne svinder ind.«

Indtil videre er de vestlige, udviklede økonomier hårdest ramt, men krisen er hurtigt på vej til de nye markeder, vurderer O’Halloran.

Der er risiko for, at en række lande vil vende sig mod ny protektionisme, forsøge at lukke deres markeder, indføre afgifter og starte handelskrige. Både Mexico og Kina strides pt. med USA om forskellige sager, og spørgsmålet om statsstøtte til USAs bilindustri kan ende som global handelsstrid, frygter hun. Men først og fremmest er der risiko for klodens nye demokratier – og dermed for millioner af nye og kommende forbrugere.

»Når både den globale vækst og borgernes velstand svinder, så vil færre lande fortsætte mod fuldt demokrati. Lande som Malaysia, Tyrkiet og Rusland har gjort store fremskridt, men står over for svære udfordringer. Og lande som var på vej, f.eks. Zambia, Nigeria og Etiopien, er under enormt pres.«

Derfor er det afgørende, at G20-lederne bliver enige om at støtte og styrke de nye demokratier, når de mødes i London på torsdag, mener O’Halloran. Og der vil ikke være tale om velgørenhed – for landene bør investere med deres egen eksport og fremtidige vækst for øje.

»En stor del af de senere års vækst fandt jo allerede sted på nye markeder. Derfor er det i både G20s og den udviklede verdens interesse at fastholde og hjælpe disse lande. Vi kan ikke tillade at den økonomiske usikkerhed også bliver politisk.«

I professorens worst-case scenario får vi fortsat nedgang i verdenshandlen, som igen vil give lavere vækst de kommende måneder. Det lægger pres på valutaerne, priserne falder, og der bliver brug for nye statslige investeringer og vækstpakker – som igen lægger endnu mere pres på valutaerne.

»Vi risikerer at få en mig-først-mentalitet, som yderligere vil skade verdenshandlen og væksten. Men jeg tror ikke, det sker,« siger hun og roser både en række regeringers og centralbankers indsats de seneste måneder. De har sikret likviditet og investeret aggressivt, i USA alene er en skov af nye pakker kommet til i 2009.

Det lysner i 2010
I Sharyn O’Hallorans best-case scenario får alle disse tiltag så stor effekt, at nøgletallene begynder at pege opad allerede det næste halve år.

»Der er et lyserødt og et meget lidt lyserødt scenario, og jeg tror, vi lander et sted i midten. Jeg tror, som flertallet af analytikerne, på en vending midt i 2010.«

Andre globale initiativer, som f.eks. håbet om en ambitiøs klimaaftale i København til december, kommer i anden række, vurderer hun:

»Alt, hvad der giver nye udgifter og kræver ny finansiering er svært for tiden. Både Kina og USA er parate til at flytte sig på klimaområdet. Både videnskaben og viljen er der, men nu er det et spørgsmål om penge.«

I stedet kan det ende med mindre skridt på vejen til en ny global klimapolitik, vurderer hun: »Vi kunne begynde med at plukke den frugt, der hænger lavt: Overføre teknologi til udviklingslandene, forbedre vores egen indsats hver i sær – og så derfra tage skridtet mod en fælles aftale. Men det kommer nok ikke til at gå så hurtigt, som det ellers ville have gjort.«