Klassiske dyder skaber lønsomhed

Strategi, ledelse og drift. Det er de begreber, og ikke buzzwords, der skaber lønsomhed i danske virksomheder ifølge en forskningsrapport om vækst.

Tænk mindst tre-fem år frem i tiden. Sørg for at virksomhedens overordnede strategi er kendt og forstået helt ud i de yderste led af medarbejderskaren og skab en kultur, som alle fra direktionsgang til reception kan stå inde for.

Sådan lyder skarpt trukket op budskabet til de topledere, der gerne vil gøre deres virksomheder lønsomme. Desværre ramler samme topledere ind i nogle afgørende dilemmaer: »Levetiden« for topchefer er faldende, og kravet om kortsigtede resultater stigende. Implementering af en strategi er måske en af de sværeste discipliner, en topleder kan løbe ind i, og virksomhedskulturer er svære at måle.

Men de faktorer, der driver lønsom vækst i danske virksomheder, er klassiske discipliner som strategi, ledelse og drift, viser en mindre forskningsrapport, som konsulentvirksomheden Stig Jørgensen & Partnere har udarbejdet i samarbejde med Copenhagen Business School. Baggrunden for rapporten er et ønske om at se, hvad der reelt driver lønsomheden i virksomhederne, fortæller partner i konsulentvirksomheden, Jesper Krogh Jørgensen.

»Vi er ikke så naive at tro, at man kan finde en universel opskrift. Men vi kan forhåbentlig blive klogere på, hvad virksomhederne bør fokusere på for at opnå vækst, og hvad der adskiller de succesrige fra de ikke-succesrige,« forklarer han om baggrunden for arbejdet.

Ledelse som profession
Rapporten bygger på 34 kvalitative interview med topledere fra de 150 største virksomheder i Danmark samt en kvantitativ undersøgelse blandt 190 topledere blandt de 1.000 største danske virksomheder.

Konklusionen er bl.a., at det ikke er nye buzzwords, der flyver gennem direktionskontorerne i de mest lønsomme danske virksomheder.

»Det kan godt være, at alle de nye spændende management-begreber lyder besnærende og anderledes; men hvis ikke fundamentet er på plads i form af den rigtige strategi og ikke mindst implementering af strategien, så nytter det ikke. Det afgørende er at kunne tænke og handle langsigtet,« siger Jesper Krogh Jørgensen.

Til gengæld opstår der et dilemma i forhold til det lange træk, fordi topcheferne mødes af krav om kortsigtede resultater. Samtidig med at topcheferne selv sidder kortere tid i jobbet.

»Ledelse har fået en højere status som profession i sig selv. Markedet er blevet mere flydende for topchefer. Derfor ser man flere markante brancheskift, som f.eks. når en Nils Smedegaard Andersen går fra Carlsberg til A.P. Møller - Mærsk. Der sker en større udskiftning blandt topcheferne – frivilligt og ufrivilligt,« siger Jesper Krogh Jørgensen.

»Vores analyse viser samtidig, at topcheferne er bevidste om, at det, der skaber lønsomhed i forhold til konkurrenterne, er initiativer over en periode på måske tre-fem år. Dilemmaet for mange topchefer er derfor at tænke langsigtet; samtidig med at man kortsigtet viser, at man er på rette vej. Man er altså nødt til at pleje sine investor-relationer i et kortere perspektiv for at sikre sig, at man har det råderum og den tid, der skal til for at se en effekt af sine initiativer. Lidt forenklet kan man sige, at man køber sig tid til at se de langsigtede effekter.«

Kapitalfondene
De mere kortsigtede resultater kan f.eks. handle om virksomhedens kultur og værdier.

»Vi er inde på områder, hvor det kan være svært at vise målbare resultater. For hvordan måler man virksomhedskultur og værdisæt? Men man kan eksempelvis måle virksomhedens evne til at rekruttere og fastholde medarbejdere og ledere. Får vi tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere til ledige stillinger? Evner vi at fastholde de medarbejdere, som vi ikke ønsker skal forlade virksomheden? Oplever medarbejderne, at virksomheden har et værdisæt, som man er i stand til at efterleve? Man kan godt finde målbare punkter, hvor man i lighed med økonomien kan se, hvor virksomheden er på vej hen,« siger Jesper Krogh Jørgensen.

Han ser i undersøgelsen et apropos til diskussionen om kapitalfonde kontra fonds- eller familieejede virksomheder.

»Kapitalfondene er som ejere ofte rigtig gode til at rydde op, skabe markant bedre resultater meget hurtigt og dernæst sælge virksomheden videre. Al respekt for det. Men sat på lidt på spidsen: Hvis det er muligt på så kort sigt at skabe så markante resultatforbedringer, så har virksomhedens drift jo i forvejen ikke været optimal. Kaitalfondene ser en mulighed for en hurtig og tiltrængt driftsoptimering. Men det er for mig at se noget andet end det lange træk, hvor man også udvikler virksomhedens langsigtede strategi og virksomhedskultur. Investorer og topledere med et langsigtet perspektiv vil ofte forsøge at skabe en unik virksomhed med en unik kultur og markedsposition, som gør det muligt at skabe ekstraordinær vækst og indtjening. Der er en tendens til, at investorer stiller større krav til bestyrelser og topledere om at skabe resultater. Men lønsom vækst handler om at finde balancen mellem det korte og det lange sigt. Dermed kræver det også investorer, som tør tænke langsigtet.«