Klar dom over ny aftale: Den giver ingen »ekstra hænder« her og nu

I et velfærdssamfund skal enhver yde sit. I den sammenhæng er den ny trepartsaftale, der skal skaffe mere arbejdskraft, et skridt i den rigtige retning. Det mener topøkonom. Arbejdsmarkedsforsker mener, at det er tvivlsomt, hvor meget længere ledigheden kan komme ned.

Der er tale om en masse små initiativer. Sådan lyder karakteristikken af den nye trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Den skulle gerne være med til at afhjælpe problemerne med mangel på arbejdskraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Virksomhederne skriger efter arbejdskraft, og det er nu, du skal skifte, hvis du vil have et nyt job. Sådan vil det også være, efter at Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening har lavet en trepartsaftale med regeringen om mangel på arbejdskraft.

Aftalen skal være et af de vigtige svar på det problem, der er kommet overraskende hurtigt, efter at den danske økonomi blev genåbnet i maj: nemlig at virksomhederne har uhyre svært ved at få nok nye medarbejdere. Men spørgsmålet er, i hvilket omfang aftalen løser det problem. Det er der meget blandede meninger om.

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, er glad for den nye aftale, mens Dansk Arbejdsgiverforening, DA, mener, at den nye aftale slet ikke er tilstrækkelig. Med andre ord har arbejdsgiverne været med til at indgå en aftale, som de ikke er tilfredse med.

Den strid undrer ikke arbejdsmarkedsforsker og professor på Roskilde Universitet Bent Greve.

»Du kan sige, at DA har ret så langt, at det her skaber ikke ret meget arbejdskraft på den korte bane. Det betyder ikke, at der ikke kan være nogle fornuftige ting i det her. Det er godt at forsøge at få flere seniorer i arbejde og at få flere udlændinge fra Europa til landet,« siger Bent Greve.

»Det er en masse meget små initiativer. Men kan ikke regne med, at den giver ret mange ekstra hænder ude på arbejdsmarkedet. Det er en del af aftalen, at der skal være en hurtig konsekvens for de ledige ved manglende jobsøgende. Men det er der allerede i dag,« siger Bent Greve.

Han fremhæver, at når det går bedre med økonomien, kommer folk hurtigere i job. Og det kan være svært at få bragt ledigheden ret meget længere ned. I august kom ledigheden ned på 101.300 personer, hvilket er det laveste i 12 år.

»Vi nærmer os, at det er »vende i døren-typer«, der er tilbage som ledige. Dem vil der altid være nogle af,« siger Bent Greve.

Han henviser dermed til personer, som kun er ledige et par måneder eksempelvis i forbindelse med et jobskifte.

Enhver skal yde sit

Den ny trepartsaftale blev indgået efter længere tids forhandling. Trepartsaftalerne blev i høj grad brugt under coronakrisen, hvor de blandt andet var med til at bane vejen for en række hjælpepakker som eksempelvis lønkompensation. Denne gang har aftalen en lidt anden funktion. Man kan sige, at den er regeringens sidste led i forsøget på at skaffe nok arbejdskraft til virksomhederne.

Et andet element er, at regeringen lægger op til en stramning af finanspolitikken for næste år, så der bliver lagt en dæmper på efterspørgslen på arbejdskraft. Endvidere er der udspillet »Danmark kan mere I« med blandt andet forslaget om at reducere dagpengesatsen for nyuddannede – den såkaldte dimittendsats.

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen er enig i, at aftalen ikke skaffer mere arbejdskraft her og nu. Blandt andet fordi tiltagene først træder i kraft til næste år. Nogle af tiltagene kræver lovindgreb, som først skal vedtages i Folketinget.

Helge J. Pedersen er alligevel forholdsvis positiv over for trepartsaftalen. Han mener, at det største problem med mangel på arbejdskraft lige nu er et mismatch. Der er rekordmange ledige stillinger, og samtidig er der stadig nogle arbejdsløse at tage af. Det er et af de problemer, aftalen forsøger at løse.

»Vi lever i et velfærdssamfund. Der har man også en pligt til at yde sit. Det er fint nok, at man skærper kravene for sikre, at folk står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er noget pisk i det her med en præcisering af pligten til at arbejde. Det er godt og supervigtigt,« siger Helge J. Pedersen.

»Noget andet er, om man kan gøre noget mere for at løse de regionale problemer. Spørgsmålet om de ledige er villige nok til at flytte for at få et arbejde,« siger Helge J. Pedersen og påpeger, at virksomhederne i nogle egne af landet skriger på arbejdskraft, mens der i andre egne af landet er ledige og overskud af arbejdskraft.

I nogle egne af landet er der stor mangel på arbejdskraft. I andre dele af landet er der stadig mange ledige og overskud af arbejdskraft. Den ny trepartsaftale har mange gode elementer, men den tager ikke nok fat i problemet, om de ledige er villige til at flytte efter jobbene. Det mener cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Den problemstilling tager den nye aftale ikke for alvor fat i, mener Helge J. Pedersen.

Flere på fuld tid

I Danske Bank udsendte man i starten af ugen en ny prognose for dansk økonomi. Heri blev spået, at den økonomiske vækst i år kommer op på fire procent, hvilket i givet fald vil være det højeste i 27 år. Samtidig vil ledigheden falde til omkring 90.000 personer til næste år. Det får Danske Bank til at advare om faren for overophedning. Et af de forhold trepartsaftalen skulle være med til at løse.

Men cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, understreger, at aftalen ikke ændrer på bankens syn på risikoen for, at vi løber ind i en overophedning med en efterfølgende krise,

Formanden for FH, Lizette Risgaard, mener, at det er en god aftale, selvom hun erkender, at den ikke vælter verden.

»Jeg er meget tilfreds med, at vi satser på at få de ledige i Danmark i job i stedet for bare at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft. Det er en lille trepartsaftale, der kan give et bedre match mellem de ledige og virksomhederne, der mangler arbejdskraft,« siger Lizette Risgaard.

»Vi har alle tiders mulighed for at få flere mennesker ind nu, hvor det går godt. Vi har mere end 100.000 personer, der er tilmeldt som arbejdssøgende på dagpenge. Lad os få flere af dem i arbejde,« siger Lizette Risgaard.

I modsætning til arbejdsgiverne er formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, godt tilfreds med den ny trepartsaftale. Lizette Risgaard fremhæver, at der stadig er over 100.000 ledige danskere. Det er bedre at få dem i job end at åbne sluserne for mere udenlandsk arbejdskraft, mener hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Hun opfordrer virksomheder med et akut behov for arbejdskraft til at tage kontakt til jobcentrene, a-kasserne og fagforeningerne.

»Virksomhederne inden for servicebranchen, der mangler arbejdskraft, bør opslå flere stillinger på fuld tid. Dem er der for få af. Der er ingen, som kan leve af at arbejde få timer om ugen,« siger Lizette Risgaard.

Fra arbejdsgiversiden har det været et hedt ønske, at det bliver nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra landene uden for EU. Det kan ske ved at sætte grænsen for lønnen i beløbsordningen ned. Det krav er ikke med i den ny aftale.