Kinesiske virksomheder er i godt humør trods handelskrig og laveste vækst i 27 år

Nye tal peger mod fremgang i verdens næststørste økonomi, Kina, der ellers har været presset af handelskrigen med USA. Det er godt nyt for de mange danske virksomheder, der siden årtusindskiftet har satset hårdt på Kina som eksportmarked.

CHINA PHOTO SET ECONOMY INDUSTRIAL FIGURES
Humøret hos kinesiske fremstillingsvirksomheder er steget den seneste måned, viser PMI-tal fra Caixin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alex Plavevski/EPA/Ritzau Scanpix

Humøret er steget hos de kinesiske virksomheder, der ellers har været plaget af handelskrigen mellem USA og Kina. Faktisk viser de seneste PMI-tal fra Caixen, at humøret blandt de kinesiske fremstillingsvirksomheder er på det højeste niveau i tre år.

Det er på trods af, at væksten i verdens næststørste økonomi er gået markant ned i omdrejninger det seneste år. I tredje kvartal faldt den kinesiske årsvækst til seks pct. Det kan lyde højt i europæiske ører, men i Kina er det den laveste vækstrate i 27 år.

Den lavere vækst og ikke mindst risikoen for lavere jobskabelse har skabt panderynker hos magthaverne i Beijing, der har skruet op for de offentlige udgifter, givet skattelettelser og lempet krav til bankerne med det formål at sparke gang i den kinesiske økonomi.

Derfor må det vække en vis lettelse hos regeringen, at de seneste nøgletal for fremstillingsindustrien nu peger i den rigtige retning.

Nøgletal forvirrer

»Både indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel steg mærkbart. Underindekset for nye ordrer forblev i positivt terræn og steg til det højeste niveau siden januar 2013. Målet for nye eksportordrer vendte tilbage til over nul og ramte det højeste punkt siden 2018, formentlig på grund af USAs beslutning om at undtage 400 kinesiske produkter fra yderligere told,« skriver Zhengsheng Zhong, ansvarlig for makroanalyse hos CEBM Group, i en kommentar til de nye PMI-tal.

»Kinas fremstillingsindustri fortsatte med at komme sig i et relativt hurtigt tempo i oktober. Nye ordrer hos virksomhederne blev mærkbart forbedret, og nye eksportordrer steg i det hurtigste tempo, siden handelskrigen mellem Kina og USA brød ud,« noterer Zhengsheng Zhong.

De seneste PMI-tal fra det privatejede Caixen kommer dog efter, at Kinas nationale statistikbureau NBS torsdag offentliggjorde PMI-tal, der pegede i modsat retning.

»Det giver unægtelig en vis forvirring omkring, hvor Kinas økonomi faktisk står p.t. Vi tror sandheden ligger et sted mellem de to indeks, så altså en moderat forbedring, men ikke så kraftig som Caixin PMI peger på,« skriver Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar.

Danske Bank-analytikeren påpeger ligeledes, at flere andre nøgletal peger i den rigtige retning for Kinas økonomi.

»Når vi tror på en vis forbedring i Kinas konjunkturer, skyldes det, at en række andre indikatorer peger på dette billede. Ændringer i metalpriserne har typisk været en god i indikator for ændringer i Kinas produktion, som PMI måler. At metalpriser er en god indikator skyldes at Kina forbruger omkring 50 pct. af verdens metaller. Andre indikatorer såsom Kinas elektricitetsforbrug og togtransport peger også på moderat bedring,« vurderer Allan von Mehren.

Godt nyt for danske virksomheder

Hvis den kinesiske økonomi kommer op i gear, er det godt nyt for de mange danske virksomheder, der siden årtusindskiftet har satset på Kina som eksportmarked. Det seneste år har danske eksportvirksomheder sendt varer med en samlet værdi på over 30 mia. kroner til Kina. Det giver Kina en sikker placering i top-ti på listen over Danmarks vigtigste eksportmarkeder.

De seneste måneder er den danske eksport til Kina også blevet hjulpet på vej af den svinepestepidemi, der har ramt Kina og resten af Asien. Det har givet et ekstremt løft i efterspørgslen efter dansk svinekød – og svinepriserne.

»Slagterierne har i år haft forrygende travlt med at pakke og sende ekstra meget grisekød til Kina. Der er en betydelig stigning i både pris og mængde, så Danmarks eksport af grisekød til Kina kan måske stige til ca. 4,0 mia. kr. i år fra 2,3 mia. kr. sidste år,« sagde cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer Frank Øland til Berlingske tidligere på året.

Udviklingen i kinesisk økonomi har også en mere indirekte betydning for dansk økonomi. For selv med en vækstrate på seks pct. er Kina fortsat det land, der leverer det største bidrag til den samlede vækst i verdensøkonomien.

»Med gradvis bedring i Kinas økonomi forventer vi også, at vi vil se en smule bedre globale konjunkturer i 2020. Det vil nok primært kunne mærkes for virksomhederne, når vi kommer et stykke ind i året. Men pilen bør altså pege en smule op i stedet for skarpt ned, som det har været tilfældet i industrien i 2019. Det vil også give lidt mere luft til eksporten i dansk industri og dermed dansk økonomi,« skriver Allan von Mehren.