Kinesiske fupfirmaer jager danske virksomheder

Kinesiske fupmagere udnytter krisens lavvande i ordreindgange til at lokke penge ud af danske firmaer.

Foto: Colourbox/modelfoto.
Læs mere
Fold sammen
Hvis et dansk firma modtager en kæmpe kinesisk ordre per mail, som næsten lyder for god til at være sand, er den det formentlig også.

De seneste seks måneder har den danske ambassade i Kina haft 20 sager med kinesiske firmaer, som henvender sig til danske virksomheder med opdigtede ordrer for at narre penge ud af dem.

Det skriver dagbladet Børsen onsdag.

I juli har to danske firmaer været i dialog med samme kinesiske firma, som den danske ambassade i Kina nu råder danskerne til at afbryde al korrespondance med.

Men det kan være svært at vinke farvel til en millionordre midt i finanskrisen, og ambassaden frygter, at flere danske virksomheder vil ignorere advarslen og imødekomme kinesernes krav om at komme til Kina for at underskrive kontrakten og lægge store summer under bordet i håb om at hente en drømmeordre hjem, skriver Børsen.

- mja