Kinas økonomi buldrer videre

Den kinesiske økonomi vil få en vækst på 9,5 procent til næste år, spår kinesisk cheføkonom. Danske Bank er meget enig i spådommen.

Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fremgangen i den kinesiske økonomi fortsætter for fuld tryk. Til næste år vil væksten komme op på 9,5 procent. Det er mere end fire gange så meget, som de europæiske økonomier kan se frem til.

Det skriver svenske Dagens Industri på baggrund af en nyhed fra Bloomberg News. Det er China Securities journal, som citerer cheføkonomen ved det statslige informationscenter, Fan Jianping.


Han siger videre, at Kina kan bibeholde en løs pengepolitik og tilvæksten af nye lån vil være på 7.500 milliarder yuan næste år. Landets overskud på handelsbalancen vil dog krympe.

Tallene for væksten ligger godt i tråd med den seneste analyse fra Danske Bank.


"Vores skøn siger en vækst på 9,2 procent og nok mere med en mulighed for en opjustering, Det er først og fremmest privatforbruget og den indenlandske efterspørgsel, som trækker," siger senioranalytiker i Danske Bank Flemming J. Nielsen.

"Eksporten vil være i fremgang, men det vil være moderat. Investeringer har måske vist sig lidt stærkere, end vi oprindeligt havde forudsagt," siger Flemming J. Nielsen.