Kina og USA er stadig uenige om yuan

Kina bestemmer selv sin valutapolitik og lader sig ikke presse af USA, der vil have yuanen skrevet op i værdi. Det slår Kinas præsident Hu Jintao fast.

100 amerikanske dollar, 100 kinesiske yuan. Kinas modvilje mod at lade dets valuta flyde frit skaber stadig splid. Fold sammen
Læs mere
Foto: NICKY LOH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Beijing: Selv om den kinesiske præsident, Hu Jintao, slog en forsonende tone an over for USA, gjorde han det samtidigt klart, at Kina ikke lige med det første vil ændre sin valutakurspolitik og hæve yuanens værdi i forhold til dollaren.

Hu mødtes mandag med USA's finansminister, Timothy Geithner, i den kinesiske hovedstad til et årligt strategimøde mellem de to økonomiske supermagter.

Kritikere, heriblandt USA's regering og erhvervslivet, siger, at Kina holder sin valuta kunstig lav for at øge eksporten og dermed stå sig bedre i forhold til konkurrenterne.

- Kina vil gradvist og ud fra egne interesser tilpasse sin valutapolitik, siger Hu Jintao.

Eksperter har i de seneste måneder set en mulighed for, at Kina langsomt vil begynde at hæve kursen på yuanen i forhold til andre ledende valutaer. Men det anses nu for usandsynligt, da Kina ønsker en stabil valutakurs på grund af gældskrisen i Europa.

Anerkender problem



Hu lover dog, at regeringen i Beijing fortsat arbejder på at øge den indenlandske efterspørgsel i Kina og dermed også efterspørgslen efter udenlandske varer.

USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, og Timothy Geithner leder en 200 mand stor amerikansk delegation i Beijing.
Ud over utilfredshed med Kinas valutapolitik er den amerikanske regering også bekymret for, at regeringen i Beijing giver hjemlige virksomheder fordele på det kinesiske marked på bekostning af udenlandske virksomheders muligheder.

Geithner sagde før samtalerne med Hu, at de to lande bør udarbejde "et fælles grundlag" for handlen mellem de to lande. Samtidig sagde han, at USA ønsker et mere "åbent Kina".

Efter mødet roste Geithner de kinesiske ledere for, at de anerkender, at en reform af yuan er vigtig for den gensidige handel.