Kina kan tage sig godt betalt for at redde eurozonen

Kina har al mulig årsag til at være med til at redde Europas økonomi - spørgsmålet er, om europæerne er parat til at betale prisen.

Foto: TORSTEN BLACKWOOD
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Meget tyder på, at Kinas magthavere kan overtales til at hælde friske milliarder i EUs stabilitetsfond EFSF. Men det står efterhånden også klart, at Kina ikke vil gøre det uden at tage sig godt betalt.

De europæiske ledere har længe haft et godt øje til Kinas svulmende valutareserve, der menes at være 3.200 milliarder dollar eller 17 billioner kroner værd.

I forbindelse med, at der torsdag blev indgået en aftale om en redningsplan for de europæiske gældsproblemer, er Kinas valutareserve kommet i spil igen, og de kinesiske magthavere ser da også ud til at være interesserede. Men til hvilken pris?

Ifølge Financial Times er der en række krav, som Kina meget vel kan stille. Ét er muligheden for, at en del af lånene bliver bundet til den kinesiske valuta yuan, så Kinas risiko bliver minimeret, hvis valutakurserne svinger. En anden ting er politisk, og den bliver der set på med alvorlig mine fra EUs side:

Kina og specielt USA har længe været uenige om yuan-kursen. I den såkaldte valutakrig beskylder USA Kina for at holde valutaen kunstigt lavt, hvilket booster Kinas eksport - og samtidig koster amerikanske job. Ifølge Li Daokui, der arbejder for den kinesiske centralbank, kan Kina meget vel finde på at stille krav om, at EU-lederne dæmper deres kritik af landets valutapolitik, skriver avisen.

På trods af udsigten til at stå over for en hård forhandlingspartner, er formanden for EFSF rejst til den kinesiske hovedstad Beijing for at forhandle.

Kina har signaleret, at det er parat til at lægge mellem 50 og 100 milliarder dollar i EFSF-stabilitetsfonden, hvis parterne kan blive enige. Også andre lande – deriblandt Rusland – har vist interesse for at hælde store beløb i fonden.

Det er ikke kun for at fremme egne interesser, at Europas handelspartnere overvejer at bruge milliarder på at holde gældskrisen stangen. Det er også for at undgå, at de selv bliver ramt på økonomien, hvis krisen skulle blive forværret.

Et kollaps i økonomien i Europa ville nemlig have stor effekt på dets handelspartnere, skriver Financial Times.