Kina hæver renten for første gang i tre år

Kina har hævet udlåns- og indlånsrenten med 0,25 pct.-point.

Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er nødvendigt med en vis dæmpning af den aktuelle overophedning, men en større afmatning i økonomien i Kina ventes ikke, skriver Handelsbanken i en kommentar.

Der er et klart behov for rentestigningen, da indikationerne på overophedning af den kinesiske økonomier tydelige.

- Selvom vi ikke har et katastrofescenarium i kortene, så har vi bemærket myndighedernes problemer med at dæmpe opbygningen af ubalancer på boligmarkedet. Bankernes udlånsaktivitet er heller ikke kommet så langt ned som ønsket. Ydermere bliver væksten i økonomien begrænset af udbudsside-faktorer, hvilket betyder at myndighederne skal være forsigtige med at overstimulere efterspørgslen. Endelig er det værd at bemærke, at indlånsrenterne med den givne inflation indebærer en nærmest negativ realrente. Dette øger risikoen for, at opsparere kanaliserer deres opsparing over i alternative aktiver med risiko for opbygning af spekulative bobler, skriver banken i sin kommentar. 

Den seneste styrkelse af den kinesiske valuta mod dollar kan ses som et alternativt stramningsværktøj.

- Vi tenderer dog til at være enige med dem der tror, at dollar mod yuan vil stabilisere sig eller sågar stige efter G20-mødet i november. De kinesiske myndigheder foretrækker ikke at skade deres exportindustri for tydeligt, hvilket taler for at renteinstrumentet er foretrukket frem for valutastyrkelse, vurderes det.

RB-Børsen