Kina giver USA skylden for krisen

Den kinesiske premierminister, Wen Jiabao, giver USA skylden for den globale krise.

Læs mere
Fold sammen
Kina giver USA skylden for den dybe økonomiske krise, som flere landes regeringer i øjeblikket forsøger at få bugt med. Den kinesiske premierminister skulle ifølge Reuters have sagt, at USA’s gældsfinansierede forbrug er skyld i den globale nedtur.

Dog sagde Wen Jiabao, at Washington og Beijing skal samarbejde om at komme ud af det økonomiske morads.

”Vi må lære af krisen og finde frem til årsagerne til den. Med andre ord må vi få en balance mellem opsparing og forbrug,” sagde Wen Jiabao blandt andet under det økonomiske topmøde i Davos.

Kinas vækst er også ramt af krisen. Væksten lå på kun ni procent i 2008, mens den kinesiske økonomi i 2007 steg med knap 12 procent.