Kasseeftersyn vil afsløre underskud på 100 mia. kr.

Statens pengekasse er gabende tom og vil til næste år mangle hele 100 milliarder kroner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et historisk stort underskud på mere end 100 milliarder kroner vil blive afsløret, når den nye regering gennemfører det bebudede kasseeftersyn, hvor alle ventede indtægter og udgifter for næste år ses efter i sømmene.

Et underskud af den kaliber vil svare til tæt ved 20.000 kroner per indbygger og være det største siden kriseårene i begyndelsen af firserne. Det vil også udgøre mere end fem procent af bruttonationalproduktet og vil dermed være langt over den smertegrænse på tre procent, som EU tillader. Det er samtidig noget, der øger den offentlige gæld med ekspresfart og skaber betydelige problemer for fremtidige generationer, der skal døje med stigende renteudgifter og en voksende gæld, som før eller siden skal betales tilbage. Den tidligere VK-regering ventede »kun« et underskud til næste år på 85 milliarder kroner, men det holder ikke længere, vurderer flere eksperter.

»Konjunkturerne er blevet dårligere. Samtidig vil den nye regering kickstarte økonomien med en finanspolitisk lempelse, der koster ekstra penge. Så underskuddet kan godt komme op over 100 milliarder kroner,« siger Steen Bocian, der er cheføkonomi Danske Bank.

Seniorøkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank er enig.

»Vi kommer op omkring et underskud på 100 milliarder kroner. Det er der næppe tvivl om,« siger han.

Cheføkonom Helge J. Pedersen hos storbanken Nordea peger på, at de økonomiske udsigter siden august, hvor sidste konjunkturskøn af dansk økonomi blev foretaget af Finansministeriet, er forværret på betydelig vis. Både USA og store dele af Europa trues af recession. Det svækker dansk eksport og risikerer nu at presse arbejdsløsheden op herhjemme.

»Så der kommer et større underskud end tidligere skønnet. Men om vi kommer op over 100 milliarder kroner er usikkert. Det kan dog godt ske, hvis den økonomiske afmatning i udlandet tager yderligere til,« siger Helge J. Pedersen.

Cheføkonom i DI, Klaus Rasmussen, venter også større underskud, fordi væksten taber fart, og regeringen lægger op til at øge det offentlige forbrug.

Faldende oliepris giver stort tab

Prisen på olie er også faldet med hele 12 procent siden begyndelsen af september, hvilket rammer hårdt ind på statens enorme indtægter fra Nordsøen, der sidste år løb op på over 25 milliarder kroner. Et fald i olieprisen på ti dollar per tønde koster tre milliarder kroner i tabte indtægter, viser beregninger fra Finansministeriet. I regeringens sidste prognose er der for 2012 regnet med en oliepris på 113 dollar per tønde, men prisen er lige nu under 100 dollar per tønde - og tilmed hastigt faldende. Så alene her ligger en forværring af de offentlige finanser på fire til fem milliarder kroner.

Aktiekurserne er også raslet ned på det sidste ude og hjemme, hvilket rammer en anden følsom post på statens budget, nemlig den særlige pensionsskat, som hvert år snupper 15 procent af alt positivt afkast på danskernes enorme pensionsformuer, uanset om gevinsterne realiseres eller ej. Denne skat indbragte i 2010 hele 42 mia. kr., men vil i år blive ganske betydeligt lavere. Det gælder, selv om renten er faldet på betydelig vis, hvilket giver ejere af obligationer pæne kursgevinster. Om denne indtægt så også skuffer til næste år, er for tidligt at vurdere, men dårlige konjunkturer er normalt det samme som svage aktiemarkeder.

Også indtægten fra selskabskatter og moms vil formentlig skuffe, fordi dansk erhvervsliv er under pres og det private forbrug snegler sig af sted. Til næste år udbetales der så store summer i efterlønsbidrag, men hovedparten af de penge vil sandsynligvis blive sparet op.

»Der er brug for en markant ændring af stemningen herhjemme, hvis forbruget skal op i fart. Både bolig- og arbejdsmarkedet skal udvikle sig bedre, før det private forbrug kommer i gang,« siger Helge J. Pedersen.

Normalt udsender Finansministeriet i december et skøn for, hvordan økonomien vil udvikle sig på de mest afgørende områder. Men det vil muligvis komme tidligere denne gang og vil så måske også indeholde den første prognose for 2013. Den nye regering skriver ordret i sit nye regeringsgrundlag, at de »på baggrund af et »kasseeftersyn« vil fremlægge en ny økonomisk 2020-plan.«