Karsten Lauritzen om skattefund: Godt politiarbejde

Det vækker begejstring hos skatteminister Karsten Lauritzen, efter Bagmandspolitiet tirsdag offentliggjorde, at de har beslaglagt 1,7 milliarder kroner fra udenlandske skattesvindlere.

»Det har været vigtigt for mig, at de, der har svindlet de danske skatteborgere, bliver ført til ansvar, men også at pengene kommer tilbage i statskassen,« siger skatteministeren Karsten Lauritzen (V). Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bagmandspolitiet har beslaglagt 1,7 milliarder kroner på udenlandske bankkonti i sagen om massivt skattesvindel, hvor Skat er blevet franarret 6,2 milliarder kroner.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) kalder det ifølge DR for »godt politiarbejde«, men forklarer, at der går lang tid, før pengene kan være tilbage i den danske statskasse:

»Det har været vigtigt for mig, at de, der har svindlet de danske skatteborgere, bliver ført til ansvar, men også at pengene kommer tilbage i statskassen,« siger skatteministeren til DR.

I august indgav Skat en anmeldelse om formodet svindel med udbetaling af udbytterefusion til flere udlændinge, som i alt menes at have franarret Skat 6,2 milliarder kroner over en treårig periode.

Det er en sag, der siden har forfulgt Skat, fordi det løbende er kommet frem, at Skat gentagne gange blev advaret om, at man kunne blive snydt i forbindelse med udbetalingerne.

Skatteministeriet besluttede sig i starten af september for at undersøge, om der er behov for en ny lovgivning på området.

Svindelsagen fik mandag Skat til at opsige det mangeårige samarbejde om netop udbytterefusion med de tre banker, SEB, Danske Bank og Nordea.