Kan vi købe broer og hospitaler for valutareserven?

Berlingske Business svarer på nogle af de mange spørgsmål om den stigende valutareserve.

Hvad er en valutareserve?

»Det er en beholdning af udenlandsk valuta, især euro, der ligger hos Danmarks Nationalbank.«

Hvad skal den bruges til?

»Først og fremmest til at beskytte kronen med, hvis den kommer under pres. Så kan Danmarks Nationalbank købe kroner på valutamarkedet og holde kronen oppe i kurs. Nu er situationen den modsatte. Derfor må Danmarks Nationalbank sælge kroner og købe euro, hvilket pres valutareserven op i omfang. Samlet steg valutareserven med 106 milliarder kroner til 564 milliarder kroner i januar. Det er den største stigning nogensinde og betyder, at Danmark nu har en valutareserve på lidt under 30 procent af bruttonationalproduktet (BNP).«

Hvor er alle disse penge placeret?

»Langt de fleste penge er placeret i euro i udenlandske banker og udenlandske værdipapirer, som kan hæves med sekunders varsel, hvis det skulle blive nødvendigt. Valutareserven skal således hele tiden være klar til at blive fyret af, hvis nogen skulle angribe den danske krone. Så det er lidt som at have krudt i kælderen under en krig. Krudtet skal helst vært helt tørt og tilmed også nemt at finde frem. Valutareserven er det krudt, som nationalbankdirektør Lars Rohde kan bruge i en eventuel krig med spekulanter, der vil angribe kronen.

En af de lidt mere sjove detaljer er, at en del af valutareserven er placeret i guld. Danmarks Nationalbank har en beholdning på 67 ton guld, som ligger hos Bank of England i London. De fleste af verdens centralbanker i verden har nok mest af gamle tradition, en del af deres reserver placeret i guld.«

Kan der købes noget for alle de penge, der ligger i valutareserven, altså en ny Storebæltsbro, et nyt superhospital eller en stor skattelettelse til alle danskere?

»Nej, desværre ikke. Det lyder ellers meget godt, at der ligger 564 milliarder kroner i Danmark Nationalbank, som vi kan bruge løs af, hvis der igen kommer ro omkring kronen. Men hvis Danmark Nationalbank vil nedbringe reserven af udenlandsk valuta, må de sælge især euro, men også dollar, pund og andre valutaer. For dette salg modtager de kroner, som så i princippet rives i stykker eller brændes. Det sker dog lidt mere teknisk ved at mindske likviditeten på pengemarkedet. Men ingen bliver stenrige af det.«

Hjælper staten og finansminister Bjarne Corydon (S) med til at styre valutareserven?

»Ja, det kan Finansministeriet godt gøre, når den danske stat optager lån i fremmed valuta. Så vi får en indtægt herfra, der øger valutareserven. Staten optager faktisk løbende udenlandske lån, også selv om de slet ikke har brug for pengene. De senere års krise har vist, at det er godt at være tilstede på de udenlandske finansielle markeder. Så kan Danmark med meget kort varsel låne betydelige beløb i udenlandsk valuta. Var vi ikke løbende tilstede, ville det være dyrt og besværligt at etablere ny kontakt til banker og investorer. Derfor holder staten løbende denne kontant ved lige. Det sker ved hele tiden at optage og afvikle lidt af den udenlandske statsgæld. Alt sammen med det formål at have nok krudt klar til at forsvare kronen med og have adgang til vigtige våbendepoter i udlandet, hvis det skulle blive nødvendigt.«