Kan regeringens mål nås?

Dansk økonomi begynder at vise forsigtige tegn på fremgang. Men om væksten over en længere årrække kan nå op på mindst to procent årligt, som regeringen venter frem mod 2020, kan der ikke gives sikre svar på.

Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan godt ske, hvis forbruget og erhvervslivets investeringer begynder at udvikle sig bedre, efter at de har ligget underdrejet i flere år. Mange har formentlig et ophobet behov for at skifte gammelt ud med nyt efter flere års spareiver, og forbruget kan godt stige pænt de kommende år.

Med til at skubbe udviklingen i en rigtig retning er også, at lønnen stiger mere end inflationen. Lønudviklingen er godt nok historisk lav – under 1,5 procent årligt – for de fleste, men inflationen er endnu lavere, hvorfor reallønnen og købekraften vokser.

Beskæftigelsen er også begyndt at stige, hvilket giver mange højere indkomster og bedre mulighed for at bruge flere penge. Den højere beskæftigelse reducerer også frygten for arbejdsløshed, hvilket i sig selv kan få mange til at spare mindre op og forbruge mere.

Derudover er der også fremgang at spore på boligmarkedet, hvilket giver mange pæne formuegevinster. Endelig er renten fortsat historisk lav, mens aktiekurserne nærmest dagligt sætter rekord. Det kan være med til at løfte forbruget og virksomhedernes investeringer.I modsæt retning trækker, at danskerne fortsat er blandt de, der er mest gældsat. Gælden er i snit oppe på 290 procent af de disponible indkomster. Det er lidt mindre end under højkonjunkturen op til finanskrisen, men fortsat så meget, at mange har behov for at spare i stedet for at spendere.

De senere års krise har formentlig også sat en skræk i livet på mange, der ikke foreløbig begynder at kaste sig ud i en ny forbrugsfest for lånte penge. Sparsommelighed og mådehold er blevet yderst populært, og den slags indgroede vaner er svære at ændre.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft og en svag vækst i produktiviteten er andre mere strukturelle forhold, som kan dæmpe væksten.Med til at holde fremgangen nede kan også være, at store dele af resten af Europa fortsat døjer med alvorlige økonomiske problemer, og det er derfor langtfra sikkert, at dansk eksport vil opleve den fremgang, som mange venter. Stigende priser på olie eller andre råvarer eller en ny opblussen af gælds-krisen i Europa kan også hurtigt ændre billedet og slå dansk økonomi tilbage til start.

Selv om meget nu peger på fremgang, er der med andre ord ingen garanti for, at et længerevarende og solidt opsving vil bide sig fast. Det kan godt ske, men mange økonomer fremhæver, at det vil kræve en vedholdende og disciplineret indsats herhjemme i mange år, hvor hverken lønninger eller det offentlige forbrug får lov at løbe løbsk.