Kamp om B&O, jagt på svindelpenge og årets vækstskaber

Foto: Morten Stricker.
Læs mere
Fold sammen

​Godmorgen.

Efter flere måneder uden de store nyheder fra Bang & Olufsen kom Struer-virksomheden pludselig på nyhedsdagsordenen i går. Torsdag meddelte elektronikvirksomheden, at man havde modtaget flere henvendelser vedrørende »en potentiel offentliggørelse af et købstilbud« på hele eller dele af B&O. Ifølge vores oplysninger kan det meget vel ende med en decideret kamp om B&O.

Så er jagten for alvor gået ind på de penge, som Producentforeningen mener sig snydt for af det ny lukkede Johan Schlüter Advokatfirma. Sagen handler om påstået svindel med rettighedsmidler. Producentforeningen går nu direkte efter at få en del af pengene fra en af de tre tidligere inde­havere i advokatfirmaet, Susanne Fryland.

Årets vækstskaber i konkurrencen Entrepreneur of the year blev afsløret i aftes. Vinderen er Horsens-virksomheden Casa A/S, der på de otte år, virksomheden har eksisteret, har den bygget en solid forretning op. I 2014 resulterede havde den en omsætning på 850 millioner kroner og beskæftiger 80 ansatte. Læs om hele konkurrencen og de regionale vindere på business.dk i løbet af de næste dage. Eller køb hele Berlingske Business Magasin her.

Det er fredag og tid for ugens Business Gossip. Med på listen i denne uge er bl.a. Stine Bosse, ​B&O-formand Ole Andersen og Lego-arvingen Anders Kirk Johansen. Se, hvem der har klaret sig godt og skidt.

Det er Black Friday, og detailhandlen vil helt sikkert juble. Her kan du se, hvad der ellers sker i dag.

Anders Rostgaard, dagens onlineansvarlige.