Kæmpe oprydning kom bag på Skatteministeriet. »Det er ikke længere muligt at måle 1:1«
Fremkomsten af millioner af fejlbehæftede gældsposter er kommet så meget bag på Skatteministeriet, at en række centrale forudsætninger for genoprettelsen af inddrivelsen er skredet, viser nye oplysninger til Folketinget. Ifølge ministeriet var det ikke muligt at forudse den enorme oprydningsopgave. Genopretningen af gældsområdet vil strække sig langt ind i 2020erne, lyder det fra skatteministeren.
