Kæmpe fusioner, Grønlandsophold og PET-byggeri

Foto: TIM WIMBORNE.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen

Tirsdag accepterede bestyrelsen i bryggeriet SABMiller et bud fra konkurrenten AB InBev. Og hvor efterlader det så danske Carlsberg. Fusionen mellem verdens to største bryggerier vil skabe en række frasalg, men de muligheder der vil opstå for opkøb, vil med stor sandsynlighed gå forbi det danske bryggeri. Carlsberg har været plaget af flere års vanskeligheder i Rusland og dermed ikke i en tilstand, der tillader at bruge store summer på et eller flere opkøb.

Enorme virksomheder er der også udsigt til i Kina, hvor nogle af verdens største virksomheder skal lægges sammen. Det er led i den kinesiske regerings nye plan for landets statsejede virksomheder. En ny runde af privatiseringer er der ikke udsigt til.

Tag desuden med til Grønland, som et noget anderledes udlandsophold, når karrieren fører nye steder hen. Et ophold på Grønland er træning i ansvar og omstillingsparathed – noget, der bliver værdsat på CVet, når der skal søges nyt job. Læs også historien om Michael Schrøder, der egentlig kun havde regnet med at være i Grønland i et års tid. Han nåede imidlertid at tjene det grønlandske selvstyre i syv år og få to børn, inden han vendte hjem til Danmark.

Og så skal der udvides i Søborg. Den mest hemmelige del af politiet, efterretningstjenesten eller PET, er ved at udvide sit lejemål i ejendommen på Klausdalsbrovej i Søborg med 70 procent.

En række amerikanske banker samt Netflix leverer regnskab i løbet af i dag. Læs hele Business-kalenderen her.

Med venlig hilsen

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk