K-borgmester til modangreb på Venstre om grundskylden

Borgmester påpeger, at det er staten, der bliver rigere af de stigende skatter på grunde, grundskylden, som kommunerne opkræver. Også selv om kommunen sænker grundskyldspromillen.

Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester, Sofia Osmani (K), langer ud efter Venstres skatte­ordfører, Torsten Schack Pedersen. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Lyngby-Taarbæks Kommunes borgmester, Sofia Osmani (K), lyder både vred og irriteret. Det provokerer hende voldsomt, at Venstres skatte­ordfører Torsten Schack Pedersen i Berlingske lørdag opfordrede kommunerne til at sætte grundskyldspromillen ned, hvis boligejerne i kommunen har svært ved at få privatøkonomien til at hænge sammen. Kommunen skal finde pengene gennem besparelser et andet sted, og hun påpeger desuden, at den eneste sikre vinder på den stigende regning for grundskyld er staten – uanset om kommunen sætter grundskyldspromillen ned.

Torsten Schack Pedersens svar på de stigende grundskyldsbeløb, der ligefrem truer nogle borgeres evne til at blive boende i deres parcelhuse, var et tilbud om at sænke den nederste grænse for den tilladte grundskyld på 16 promille.

»Enten kender han hverken skatte­systemet eller udligningen, eller også har han ikke det fjerneste begreb om den økonomiske virkelighed i kommunerne,« lyder det fra Sofia Osmani.

Hendes kommune er blandt dem, der har været flittigst med at sænke grundskyldspromillen. Kommunen sænker den med et halvt promillepoint hvert år i fire år.

Men sænkningen gør ondt, for dermed rammes kommunen af en økonomisk lussing – tre gange. I denne situation går kommunen nemlig glip af penge på tre punkter:

Dels skal kommunen finde penge i sit budget til at kompensere for den lavere grundskylds­promille.

Dels falder kommunernes såkaldte bloktilskud fra staten i takt med, at grundlaget for grundskylden – grundværdierne – stiger med de maksimale syv procent om året, som regeringens skatteloft medfører. Blok­tilskuddet falder nemlig i takt med stig­ningerne i de grundværdier, som kommunen har mulighed for at beskatte – ikke i takt med den faktisk opkrævede skat.

Endelig stiger regningen til udligning, fordi grundværdierne indgår i beregningsgrundlaget - i øvrigt i modsætning til f.eks. indkomstskatten.

»Sagen er jo, at vi ikke bare kan sænke grundskylds­promillen lokalt i den enkelte kommune – heller ikke selv om bund­grænsen på 16 promille sænkes. For når de skattepigtige grundværdier forsætter med at stige, reduceres statens bloktilskud til kommunerne.

Kommunerne får dermed ikke flere penge i kassen, når borgerne betaler mere i grundskyld. Det gør staten,« anfører borgmesteren.

Hun ærgrer sig især, fordi kommunens borgere på trods af den faldende grundskylds­promille fortsat oplever en stigende grundskyld i kroner og ører.

»Vi skulle have sat grundskyldspromillen ned med det dobbelte bare for at neutralisere stigningen i grundværdierne,« siger hun.

Selv det fald i i promillen, som er vedtaget, kan mærkes i form af besparelser på den kommunale service på i alt 100 millioner kroner, der skal findes over fire år.

»Som borgmester i en kommune hvor borgerne i dén grad presses af den stigende grundskyld, og hvor vi kæmper en hård kamp for at finde penge til at hjælpe bare lidt, er det stærkt provokerende, når folketings­medlemmer og ministre giver vælgerne det helt misvisende indtryk, at vi i en kommune som Lyngby-Taarbæk med et snuptag selv kan løse problemet med den galopperende grundskyld. Det kan vi ikke, for det er ikke os, der får ekstra penge i kassen, når grund­værdierne stiger,« konkluderer borg­mesteren.

Torsten Schack Pedersen fastholder sin udtalelse om, at kommunerne kan afhjælpe problemet ved at sænke promillen.

»Jeg ved da godt, at der er nogle forskellige økonomiske sammenhænge. Men jeg kan konstatere, at nogle kommuner har sænket gundskyldspromillen. Jeg forstår godt, at kommunerne gerne vil have staten til at betale en del af regningen,« siger Torsten Schack Pedersen.