Julekrimi - Kapitel 7: Den irske forbindelse

Resumé: Hovedstadsbankens direktør Hector Hoffman var i sort lune, da han i forrige afsnit måtte opgive at pynte på bankens nøgletal forud for fusionen med NKI Bank. Han mindedes gamle dage i Irland og kom i tanker om sin hjælpsomme ven Paddy McFadden

Læs mere
Fold sammen

Hector Hoffman stod på fortovet over for den nyklassisistiske bygning, som engang rummede hovedkontoret for Hovedstadsbankens irske filial. Nu residerede Baresso og tøjkæden Zara. Tjah, hvor der handles, der spildes!

I 2013 var Dublin International Financial Services Centre en forpjusket udgave af tidligere storhed, men det kunne stadig lade sig gøre at få en bid brød og en dram på The Stag’s Head, hvor han tilbage i 2005 spiste frokost med fyren, Hovedstadsbanken dengang satte i spidsen for den irske forretning. Nå, han var fortid. Nu gjaldt det Paddy!

»Good to see you, Hec.« Paddy McFadden rystede hans hånd og lignede i øvrigt sig selv og halvdelen af alle irlændere. Kulsort hår, kridhvid fregnet hud. Den anden halvdel af befolkningen havde rødt hår og kridhvid fregnet hud, var Hector Hoffmans observation.

»Jeg har sørget for et private room, og jeg er ved at dø af spænding. Sid ned.« Paddy havde bestilt en pint til dem hver.

»Catherine og børnene har det fint og alt det der, jo tak. Agnete trives også?«, sludrede irlænderen uden at vente på svar. Hector løftede sin øl, og de smagte på bryggen. Han satte glasset ned og lænede sig ind over bordet. Paddy gjorde det samme. Lokalet var dunkelt, de var alene under den gyldne lyskegle, som indrammede deres bord. Hector trak vejret dybt:

»Jeg har et tip til dig.« Han holdt en kunstpause og sikrede sig, at han havde Paddys opmærksomhed to hundrede procent. »Hovedstadsbanken er på vej til at fusionere med en bundsolid, statskontrolleret bank. Når det bliver kendt, ryger aktiekursen til himmels.«

Nu var det sket. Han havde gjort det utænkelige. Han havde givet et ulovligt insider tip til en værdi af flere hundrede millioner kroner til en person uden for banken. Hænderne var fugtige, og skjorten begyndte at klistre til ryggen. Paddy stirrede på ham. »For fa’en, Hector, du …« »Ja,« sagde Hector. Han lænede sig endnu mere ind over bordet, indtil han følte den andens varme åndedræt mod ansigtet. »Paddy, du skylder mig … og du kan selv tjene kassen på det.« Irlænderen nikkede langsomt.

De to mænd så hinanden dybt i øjnene. Begge tænkte på panikdagene i 2008. Paddys investeringsfond, Trust Partner, havde lånt 250 millioner kroner i Hovedstadsbankens irske filial. Da krisen ramte, lød ordren fra topledelsen i København på at forfølge en benhård kurs over for Hovedstadsbankens irske kunder. Tag pant i alt, gå rettens vej, om nødvendigt. Red, hvad reddes kan. Men Hector havde holdt hånden over Paddy og sørget for, at han fik saneret sit engagement på lempelige vilkår. Det havde reddet ham ud af krisen. Nu var det pay back time.

»Hvad kan jeg gøre for dig,« sagde ireren, selv om han udmærket godt vidste det. Han tørrede lidt ølskum, eller var det sved … af overlæben med bagsiden af hånden.

»Du kan begynde at opkøbe bankens aktier i markedet. Spred oplysningen til dine kunder i England og få dem til at købe med arme og ben. Sørg for at opkøbene sker spredt, så er der ingen, der fatter mistanke.« Hector rømmede sig.

»Paddy, vi er ingen funklende forretning, men aktien er klart undervurderet på grund af vores dårlige ry, og fusionen vil bringe værdier frem i lyset og føje merværdi til,« sagde Hector indtrængende. »Jeg forventer en betragtelig kursstigning, når nyheden rammer markedet.« Han smilede listigt til sin irske ven.

»En bølge af internationale opkøb i bankens aktier vil presse kursen i vejret, og jeg vil stå langt stærkere over for NKI Bank. Bytteforholdet vil blive forbedret set fra min stol.« Hector var tør i munden og drak dybt af ølkruset. Tjeneren kiggede ind, men Paddy viftede ham af, og han forsvandt diskret.

»Og du beholder dit job!« sagde Paddy.

»Ligesom du beholdt dit,« svarede Hector. »Og tjener gode penge oveni.« Paddy løftede sit ølglas op, men opdagede, at det var tomt og satte det ned igen. »Ligesom dig. Dine aktieoptioner har vel også godt af en tur i gyngen!«

»Du har ret, Paddy … som altid. De har jo før kysset de 15 millioner.«

»Hvor sikker er fusionen?« Hector hev mappen op på bordet. »Her!« Han rakte ireren et dokument. »Her har du referatet af mødet med ministeren og modparten. Fusionen er en realitet om kort tid!«

Paddy var allerede i gang med at regne på ipaden. »You’ve got a deal!«

Fortsættes på mandag d. 9. december