Jørgen Huno genåbner Muhammed-debat

FLSmidths tidligere topchef Jørgen Huno Rasmusen tager afstand fra den »eftergivende holdning« under Muhammed-krisen i 2006. Det er en blindgyde at give efter for religiøst pres, mener han.

Jørgen Huno Rasmussen, tidligere topchef for FLSmidth, indrømmer, at han ikke brød sig om den eftergivende holdning, som mange virksomheder gav udtryk for i forbindelse med Muhammed-krisen. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Selv om Muhammed-krisen i 2006 ikke fik nogen varig betydning, er der stadig et regnskab at gøre op mellem dem, der indtrængende bad Danmark og Jyllands-Posten om at undskylde for tegningerne, og dem, som stod fast på ikke at sammenblande religion og forretning.

Det fremgår af et debatindlæg i dagens Berlingske af erhvervsmanden Jørgen Huno Rasmussen, tidligere koncernchef for industrikoncernen FLSmidth.

Heri skriver han, at der både blandt erhvervsfolk, politikere og redaktører var nogle, som har været på vej »ind i værdimæssige blindgyder«.

Jørgen Huno Rasmussen gik af som FL­Smidth-chef 1. maj, og han forklarer, at han har villet vente med at udtale sig, til han ikke længere stod i spidsen for en erhvervsvirksomhed.Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed udløste i efteråret 2005 voldsomme protester i en række muslimske lande, som kulminerede i en forbrugerboykot i flere lande i januar 2006. Det fik herhjemme fremtrædende erhvervsfolk til at kræve, at Jyllands-Posten og det officielle Danmark skulle sige undskyld for tegningerne.

Men det var forkert at gøre, mener Jørgen Huno Rasmussen.

»Jeg er uenig i den eftergivende holdning, der var på en række områder – uden at jeg vil fortælle virksomhederne, hvordan de skal drive deres forretninger,« siger han og understreger, at han udtaler sig generelt og ikke om bestemte virksomheder eller personer.

FLSmidth selv valgte at forholde sig fuldstændig neutralt; virksomheden kommenterede ikke tegningerne overhovedet.

»Jeg var glad for at arbejde i en virksomhed, hvor der ikke var en bestyrelse, som bad mig tage afstand fra Muhammed-tegningerne. Det ville jeg have nægtet at gøre,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Despekt

I sit debatindlæg udtrykker Jørgen Huno Rasmussen »despekt« for folk, der »prioriterer deres religion eller politiske mål højere end demokrati og menneskerettigheder«. Ytringsfrihed og andre menneskerettigheder må altid gå forud for religiøse påbud.

Det er et noget andet standpunkt end det, som blev indtaget af en virksomhed som Arla Foods under krisen, da koncernen kaldte Jyllands-Postens tegninger for »uansvarlige«.

Mejerikoncernen gik så langt, at den i januar 2006 indrykkede annoncer i mellemøstlige aviser, hvori den skrev til de vrede forbrugere, at »(vi) forstår og respekterer jeres reaktion«.

»Ærede borgere, de år vi har haft i jeres verden har lært os, at retfærdighed og tolerance er fundamentale værdier i islam,« meddelte Arla.

Dansk erhvervslivs daværende førstemand, DI-direktør Hans Skov Christensen, var også meget kritisk over for Jyllands-Posten, som, han mente, havde »et forklaringsbehov«, efter at avisen havde »etableret et uforløst forhold til religiøse grupper«.

Men DI-chefen bad trods alt ikke om en undskyldning fra Jyllands-Posten.

»Det har jeg ikke bedt om. Jeg beder om en forklaring,« sagde han i januar 2006.

En blindgyde

Men undskyldningen var der andre, der bad om.

»En officiel undskyldning fra Jyllands-Posten kunne være gavnlig,« sagde Novo Nordisks informationsdirektør, Mike Rulis, dengang. Kravet hørtes også i en lidt mindre diplomatisk udgave fra Grundfos’ koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen:

»Selv om Jyllands-Posten måske synes, at man har ret i alt, hvad man har gjort, kan det godt betale sig at overveje en undskyldning. Det ville ikke skade avisen, tværtimod. Den uro og skade, man har forvoldt, var utilsigtet. Så skal man også være stor nok til at sige, at man beklager,« sagde han.

Men der var dem, som var parat til at gå endnu længere end Niels Due Jensen og Novo Nordisk: Rådgivningskoncernen Cowi mente, at også det officielle Danmark burde påtage sig et ansvar:

»Vi håber på, at der fra politisk side vil blive gjort det nødvendige for at få sagen landet på en fornuftig måde – og under stor respekt for de forskellige kulturer,« sagde koncernchef Klaus Ostenfeld i 2006.

For Jørgen Huno Rasmussen er den slags holdninger en »blindgyde«:

»Det var en meget kritisk situation dengang, også for FLSmidth, og vi havde straks krisemøde. Men vi blev meget hurtigt enige om at videreføre virksomhedens historiske linje og forholde os neutralt. Det er det eneste bæredygtige,« siger han.

»Hvis man begyndte at give efter for pres og tage afstand fra tegningerne, ville man komme ud på et skråplan, hvor det næste, der kunne ske, var, at nogle ville forlange, at vi for eksempel skulle holde op med at handle med Israel.«

Det hører med til billedet, at Danmark ikke havde mange støtter dengang. Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton kaldte profettegningerne for »skammelige«, og en EU-kommissær, den senere italienske udenrigsminister Franco Frattini, mente, at man »burde afholde sig fra enhver tilkendegivelse som denne, der kun ophidser og bidrager til den voksende radikalisering«.

Omvendt var der faktisk danske virksomheder, der tav stille og ikke kommenterede tegningerne, for eksempel Carlsberg og A.P. Møller - Mærsk.

Berlingske har forsøgt at indhente kommentarer fra Hans Skov Christensen, Dansk Industri, Novo Nordisk, Arla Foods og Cowi. Det var i alle tilfælde forgæves. En talsmand for Dansk Industri oplyser dog, at DI ligesom Jørgen Huno Rasmussen »ikke ønsker at vurdere, hvordan hver enkelt virksomhed driver sin forretning«.