Jobfesten fortsætter – men den kan slutte snart: »Jeg bliver næsten stakåndet«

Ledigheden falder med 6.900 personer, og det er »intet mindre end en god nyhed«. Men med de aktuelle nedlukninger kan vinteren blive udfordrende for dele af økonomien. Samtidig kan den akutte mangel på arbejdskraft blive en hæmsko for væksten, mener økonomer.

Antallet af ledige falder for syvende måned i træk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Arbejdsløsheden brager ned for syvende måned i træk.

Antallet af ledige er nu det laveste i mere end et årti, og ifølge økonomerne sætter det en tyk streg under, at dansk økonomi er kommet blæsende ud af starthullerne efter genåbningen.

»Jeg bliver næsten stakåndet af at se så store månedlige fald fortsætte. Der er aktuelt det laveste antal ledige siden 2008, og efterspørgslen efter arbejdskraft er fortsat høj,« skriver Jeppe Juel Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

I november faldt ledigheden med 6.900 til 80.600 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 3,0 til 2,8 procent af arbejdsstyrken. Ifølge Danmarks Statistik skyldes faldet 6.400 færre ikkeaktiverede og 600 færre aktiverede ledige.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, kalder det en »intet mindre end fremragende nyhed«. Det betyder nemlig, at flere danskere mærker den økonomiske fremgang på egen krop.

»Samtidig er det ikke så mærkeligt, at virksomhederne skal have fat i den store lup for at finde ledig arbejdskraft,« skriver han i en kommentar.

Den lave ledighed finder sted på et tidspunkt, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft fortsat er rekordhøj. Økonomerne peger derfor på en »spændende« fremtid.

Arbejdsmarkedet er nemlig ikke blevet testet på denne måde siden 2008, påpeger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

»Vi kan håbe på, at det fungerer bedre nu end dengang. Men vi bevæger os ind i et område, der er uden for kortet, og som minimum må vi sige, at 2022 bliver et godt år for folk, der leder efter job, og et svært år for mange af dem, der gerne vil ansætte,« skriver Las Olsen.

Kan blive hæmsko

Kigger vi lidt frem, er situationen mere usikker, mener økonomerne.

De aktuelle nedlukninger kan ændre lidt på billedet i december og januar, og ifølge Søren Kristensen kan vi se ind i en periode med fyringer i hotel- og restaurationsbranchen i takt med, at mange danskere har aflyst julefrokosten.

»Det kan give en lidt mere udfordrende vinter i dele af økonomien,« skriver han.

Omvendt forventer han og andre økonomer ikke, at den lave arbejdsløshed vil ændre sig væsentligt. Der er nemlig igen stor brug for arbejdskraft til test og andre former for coronaindsats, og med de meget høje smittetal kan der også blive brug for afløsere for sygemeldte medarbejdere, lyder vurderingen.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, mener også, at der er grobund for yderligere fald i ledigheden. Men festen kan slutte snart, da vi nærmer os bunden med hastige skridt.

»Den høje beskæftigelse og lave ledighed giver nogle unikke muligheder for de danskere, der står på kanten af arbejdsmarkedet og har haft svært ved at finde et arbejde. De har nemlig en bedre mulighed for at få foden inden for på arbejdsmarkedet,« skriver han i kommentar.

Han advarer dog om, at manglen på arbejdskraft, der stiger måned for måned, kan blive »den helt store hæmsko« for væksten fremadrettet:

»Og der er ikke ligefrem udsigt til forbedringer, når ledighedskøen også skrumper måned for måned. Vi udnytter efterhånden alle vores ressourcer, så der skal nye til, hvis væksten skal holdes oppe.«

Erhvervslivet og borgerlige partier har længe krævet handling fra regeringen og blandt andet kaldt på at forbedre mulighederne for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft – for eksempel ved at reducere den såkaldte beløbsgrænse.

Efter flere afvisninger åbnede finansminister Nicolai Wammen (S) ved årsskiftet for netop dét spor, som han er villig til at »drøfte«.

Som kommentar til dagens tal mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank CEPOS, at det haster med at få gennemført Mette Frederiksens forslag til jobreform, der skal give 10.000 flere par hænder på arbejdsmarkedet.

»I særdeleshed er det vigtigt at reducere dimittend-dagpengene, som leverer godt 80 procent af jobeffekten i reformen. Og reformen bør ikke træde i kraft i 2023 som planlagt, men så hurtigt som muligt i 2022,« skriver Mads Lundby Hansen.

Han peger desuden på, at man bør hæve topskattegrænsen, som De Radikale og De Konservative har foreslået det. Ifølge cheføkonomen vil det gøre det mere attraktivt at tage overarbejde for danske lønmodtagere:

»Endelig bør man reducere den offentlige beskæftigelse, efter at den under corona er vokset med cirka 30.000 personer.«