Hun er klædt i sort jakkesæt, hvid skjorte og en fin, enkel guldkæde om halsen. Umiddelbart er der ikke noget anderledes ved kvinden med en fletning, der fortsætter helt ned til lænden.
Den 29-årige Ditte Reich fik i en alder af 22 år diagnosen autisme og er netop blevet fastansat på Novo Nordisk.
Hun har en folkeskoleeksamen, gymnasiel uddanelse »med speciale i gammelt sprog«, en højere handelseksamen og suppleringskursus i matematik, fysisk og kemi. Og i dag er hun ansat som regulatory associate i Novo Nordisk.
»Man kan i og for sig beskrive det som, at jeg er administrativ supporter,« uddyber Ditte Reich og fortæller, at hun sidder blandt kolleger, som laver det videnskabelige og tunge arbejde, hvor hun så støtter dem i deres opgaver. Sørger for, at posten kommer af sted til tiden, scanner dokumenter, henter nye certifikater. Og så holder hun styr på det tunge Excel-ark.
Hun arbejder 34 timer om ugen – en deltidsstilling. Det er de færreste autister, der kan tage en fuldtidsstilling under armen. For alle indtryk indsnuses konstant. Alligevel sidder hun i et åbent kontormiljø. Og hun er glad.
»Når man er arbejdsløs, bliver man lidt pessimistisk, så jeg havde nok ikke forventet at blive fastansat, men håbet på det. Jeg ville ikke forvente det, dels fordi det var et projekt og det eksperimenterende i at sige, hvad sker der, når man ansætter en autist. Og så er jeg jo lidt unik, da jeg er en kvindelig autist, dem er der ikke så mange af. Og så at se, om jeg var en, der kunne bruges i afdelingen, eller om jeg var en, der kunne sidde henne i hjørnet og se pæn ud, så at sige. Jeg er så glad for at finde ud af, at min afdeling er glade for mig og kan bruge mig og vil have mig efter, projektet udløber. For mig har det betydet, at jeg har fået noget at stå op til hver morgen. Det er rigtig rart.«
Det handler om at matche autisten med jobbet. Hvis opskriften gør, at englene synger, så skal man løbe stærkt for at følge med.
»Jeg kan mærke, at jeg er hurtigere til at opfange, hvad en ny opgave består af, og hvad den kan koges ned til. Jeg har selvfølgelig også nogle problemer i, at jeg har brug for flere informationer end mine andre kolleger. Hvis jeg synes, jeg mangler informationer, så har jeg svært ved at gå i gang med en opgave. Men på mange punkter betyder det også, at jeg finder problemer i en opgave, fordi jeg netop har brug for alle tilgængelige informationer,« siger Ditte Reich og fortsætter:
»Jeg kan tage en masse data og sætte op på en måde, der er nemt at gå til og nemt at forstå. Det er meget mine styrker. Og jeg kan holde styr på mange forskellige data og informationer.«
Ditte Reich er godt tilfreds med projektet. For det fanger de mange unge mennesker, der nemt falder uden for systemet. De kan selv stå op om morgenen, selv gøre rent i deres lejlighed, selv betale deres regninger. Men de har et mentalt handicap, som gør, at mange virksomheder trækker sig.
»Der er mange, der ikke ved, hvad de skal gøre ved folk, som har et handicap, men som ikke har brug for så meget hjælp. Vi er jo højt fungerende autister og er som regel mere intelligente end gennemsnittet. Vi fungerer dog på en lidt anden måde, men vi kan rigtig mange forskellige ting og sager, som neurotypiske mennesker (en betegnelse på mennesker med gennemsnitlig, normalfungerende nervesystemer, red.) har svært ved,« siger Ditte Reich.