Jarlov går i rette med kritik fra topøkonomer og vil bremse »bevidstløs« brug af offentlige midler

De Konservative kritiseres af topøkonomer for »løs finansiering« og »ønsketænkning« i deres nye 2030-plan. Nu går partiets finansordfører, Rasmus Jarlov, i rette med kritikken og advarer mod »bevidstløs« brug af offentlige midler – men bebuder, at sundheds- og ældresektoren friholdes for besparelser.

Rasmus Jarlov, finansordfører for De Konservative, køber ikke præmissen om, at partiets finansiering ikke er på plads. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finansieringen af den konservative 2030-plan med skattelettelser for tæt på 40 milliarder har »karakter af ønsketænkning« og bliver »op ad bakke«.

Sådan lyder kritikken fra blandt andre Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi og tidligere overvismand, der sår tvivl om, hvorvidt De Konservative kan hente 17,8 milliarder kroner gennem effektiviseringer i det offentlige.

»Fartgrænsen på motorvejen kan man ændre, for den står i en lov, men det der med, at produktiviteten i det offentlige skal stige mere, har jo karakter af ønsketænkning,« sagde den tidligere overvismand torsdag.

Nu tager De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, bladet fra munden og går i rette med den skepsis, topøkonomerne har fremsat.

Han vil »tvinge politikere i både Folketinget, Regeringen og i kommunerne til at prioritere« i det offentlige. Han vil frede sundheds- og ældresektoren, men han anerkender ikke økonomernes kritik.

Samtidig kritiserer han, at politikere i årevis ikke har prioriteret udgifterne i den offentlige sektor.

»Det er ansvarsfralæggelse, at man aldrig prioriterer udgifterne i den offentlige sektor, men bare bevidstløst øger dem uden at stille krav om, at den offentlige sektor skal kunne forbedre sig på samme måde, som den historisk har gjort.«

Beder I ikke selv nogle andre om at foretage prioriteringerne for jer, når I vil nedsætte en kommission, som skal anvise 17,8 milliarder af jeres finansiering?

»Det gør vi overhovedet ikke.«

I skriver ordret i jeres udspil, at en produktivitetskommission skal komme med anbefalinger til, hvordan de her penge skal findes?

»Der er jo ikke noget i vejen med at få anbefalinger og inspiration, men det bliver politikere, der kommer til at prioritere, hvilke opgaver den offentlige sektor skal tage sig af.«

Men kan du selv pege på, hvor de 17,8 milliarder skal findes?

»Altså prøv nu og hør her. Det bliver politikere, der kommer til at foretage prioriteringerne af, hvilke opgaver den offentlige sektor skal have.«

Er det så ikke et fair krav, at du som politiker og medlem af et muligt kommende statsministerparti skal kunne svare på det?

»Når budgetterne ikke kommer til at vokse lige så meget, som de har gjort hidtil, så betyder det også, at politikerne ikke kan pålægge den offentlige sektor lige så mange nye opgaver, som de har gjort hidtil.«

Skattelettelser på et usikkert grundlag

De Konservative vil med 2030-planen lette personskatter for 18,2 milliarder, hvilket blandt andet skal betales ved en effektivisering af den offentlige sektor.

Michael Svarer, tidligere overvismand og professor i nationaløkonomi, slår fast, at det kun kan lade sig gøre, hvis partiet finder milliarderne.

»Hvis det ikke lykkedes at finde besparelser, kan man ikke lave skattelettelserne, for man har bundet sig til, hvad det offentlige underskud må være. Det ene forudsætter jo det andet. Man kan ikke lave skattelettelserne uden at finde de her besparelser.«

Rasmus Jarlov frygter dog ikke, at det bliver noget problem og anerkender ikke, at der er tale om en »løs« finansiering, som Hans Jørgen Whitta-Jacobsen over for Berlingske har kaldt det.

»Det er meget, meget konkret, at vi fortæller, hvad de offentlige udgifter kommer til at stige med, og det kan man også lovgive om, så det bliver sådan, hvis vi får flertallet til det, at der bliver den udgiftsvækst i den offentlige sektor, som vi ønsker. Det er super konkret, og det er også noget, man kan lovgive om.« siger han med parties ønske om en vækst i det offentlige forbrug på 0,1 procent.

Stiller det ikke jeres løfte om skattelettelser på et lidt usikkert grundlag, når I har bundet jer til, at en produktivitetskommission skal komme med finansieringsforslagene?

»Jeg synes, det er helt vildt, at vores udspil om forbedringer i den offentlige sektor, skal mødes sådan her.«

I vil give personskattelettelser for 18,2 milliarder, og I vil finde 17,8 milliarder gennem produktivitetsforbedringer i det offentlige. Står jeres skattelettelser så ikke på et usikkert grundlag, hvis I ikke finder de penge?

»Det kan vi jo godt. Det er bare et spørgsmål om, hvad vi sætter de offentlige budgetter til. Det er jo en politisk beslutning, hvordan vi indretter de offentlige udgifter i finansloven.«

Anerkender I ikke, som Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler, at I ikke kan lovgive jer til højere produktivitet i det offentlige?

»Det kommer vi da heller ikke til. Vi kommer til at lovgive om størrelsen på de offentlige budgetter, og det vil så tvinge politikere i både Folketinget, Regeringen og i kommunerne til at prioritere, hvilke opgaver der så er råd til.«

Jarlov freder sundheds- og ældresektoren

Både Michael Svarer og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har over for Berlingske udtalt, at det bliver svært at gennemføre den konservative effektiviseringsplan, uden at det vil kunne mærkes på serviceniveauet i velfærden.

Philipp Schröder, medlem af den seneste produktivitetskommission, peger på de store udfordringer i de kommunale forskelle, der er.

»Kommunerne har jo vidt forskellige befolkningssammensætninger, så det gør det sværere. Det er jo i virkeligheden derfor, at det bliver hårdt arbejde at udløse det effektiviseringspotentiale.«

De Konservative vil med deres udspil begrænse væksten i det offentlige forbrug og stille et produktivitetskrav, samtidig med at det demografiske træk stiger.

Ifølge Rasmus Jarlov skal man dog ikke frygte velfærdsforringelser som følge af 2030-planen.

»Der er steder i den offentlige sektor, hvor man vil få betydeligt flere penge, end man har i dag, men vi synes også, det er vigtigt, at man kigger kritisk på de offentlige udgifter i stedet for bare bevidstløst at gøre dem meget større hvert år,« fortæller han og fastslår, at De Konservative vil prioritere blandt andet sundhedsvæsenet og ældreplejen.

Hvordan vil I undgå, at jeres effektiviseringer kommer til at påvirke serviceniveauet i velfærden?

»Vi vil prioritere sundhedssektoren og ældreplejen, og vi vil prioritere de udsatte grupper i samfundet. Men vi vil for eksempel ikke prioritere jobcentre eller overførselsindkomster, og vi vil heller ikke prioritere, at der skal komme flere asylansøgere til Danmark.«

Du nævner ikke folkeskolen eller daginstitutionerne. Skal de gøre tingene mere effektivt eller hurtigere, end de gør i dag?

»Det vil fungere sådan, at de kommunale budgetter kommer til at vokse mindre, end de historisk har gjort, og så må man prioritere kommunalt. Vi mener ikke, at den offentlige sektor skal have flere og flere opgaver og sætte sig på større og større dele af samfundet.«

I beder dem vel om en produktivitetsforbedring, samtidig med at de får færre penge årligt?

»Det er ikke nødvendigvis en folkeskolelærer, der skal gøre tingene mere effektivt. Det kan lige så godt være administrationen, der skal spares på, og det kan lige så godt være, at man skærer ned på de opgaver, den offentlige sektor skal løse.«

Philipp Schröder peger på, at en af jeres største udfordringer bliver de vidt forskellige demografier, der er kommunalt. Hvordan vil I løse den udfordring?

»Der er jo masser af muligheder for stadig at rykke rundt på udgifterne. Det er jo netop dét, vi kommer til at gøre. Vi kommer til at prioritere de offentlige udgifter mere, end vi har gjort hidtil i stedet for bare bevidstløst at øge dem.«

Samlet set vil De Konservative lette skatter og afgifter for tæt på 40 milliarder kroner. Det vil ifølge partiets 2030-plan øge arbejdsudbuddet med 55.000 og hæve velstanden med 50 milliarder kroner.