Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den japanske økonomi ser endnu bedre ud end de foreløbige data havde peget på. Det fremgår af den endelige opgørelse af væksten i bruttonationalproduktet i første kvartal fra de japanske myndigheder i Tokyo mandag morgen.
Og mens de foreløbige tal overgik både analytikernes forventninger og den tilsvarende vækst i sidste års fjerde kvartal, viser de endelige data sig nu at være højere.
Væksten i BNP opgjort i sæsonkorrigerede tal 1,0 pct. på kvartalsbasis og 3,9 pct. på årsbasis. Analytikerne havde ventet en opjustering til en vækst på 0,7 pct. i forhold til kvartalet før og på 2,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.
Den forrige opgørelse viste en vækst på 0,6 pct. på kvartalsbasis og 2,4 pct. på årsbasis.
De optimistiske data er godt nyt for den japanske regerings bestræbelser på at sætte skub i økonomien.
- Eksport og forbrug viser tegn på bedring, og investeringerne er den sidste brik i puslespillet. Men en selvbærende økonomisk genopretning er begyndt, vurderer økonom Atsushi Takeda fra Itochu Corp. over for nyhedsbureauet NDTV.
Virksomhedernes investeringer steg 2,7 pct. fra det foregående kvartal, eller et godt stykke over den første opgørelses 0,4 pct. ekspansion.
Privatforbruget steg 0,4 pct., og BNP-deflatoren, der er et udtryk for inflationen, øgedes 3,4 pct. på årsbasis.