Du kørte for stærkt på motorvejen, og derfor får du nu en bøde. Sådan kan det lyde fra færdselspolitiet. En besked, der minder lidt om den, der kan komme fra EU-Kommissionen til den italienske regering, hvis den ikke makker ret og kommer med en ny finanslov, der trykker knapt så meget på speederen.
Mere præcist kan EU i yderste konsekvens give en bøde svarende til 0,5 pct. af et lands samlede produktion i form af BNP. Det vil i Italiens tilfælde svare til 8,6 mia. euro – mere end 64 mia. kr.
Sydbank-makroøkonomen Søren V. Kristensen tror ikke på, at bøden kommer, mens økonomiprofessor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet er mere i tvivl.
Bøden kan falde, fordi den italienske regering i et nyt forslag til finanslov lægger op til et underskud på statsbudgettet til næste år på 2,4 pct. Det er mere, end EU tillader, og den italienske regering har tre uger til at komme med et nyt forslag.
»EU vil nok meget gerne undgå at stange en bøde ud til italienerne. Det risikerer at forværre tilslutningen til EU frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. I stedet vil EU nok sætte sin lid til, at de finansielle markeder disciplinerer italienerne. Det er en proces, der allerede er i gang, da de italienske renter er kravlet voldsomt i vejret oven på regeringens udmeldelser,« siger makroøkonom Søren V. Kristensen, Sydbank.
Han påpeger også, at specielt de italienske banker har fået store klø på aktiemarkederne.
»Det kan skyldes, at en stor del af den italienske gæld ligger i de italienske banker. På den måde får bankerne et stort kurstab. Det kan sprede sig yderligere og på den måde ramme italienerne, for det kan betyde, at de italienske banker bliver endnu mere tilbageholdende med at låne ud til italienerne,« siger Søren V. Kristensen.
Mere usikkerhed og tumult
Udviklingen på de finansielle markeder viser tydeligt, at investorerne ikke bryder sig om den nye italienske regering med Lega og Femstjernebevægelsen i spidsen. Fra 1. maj og frem til 23. oktober er renten på den ti-årige italienske statsobligation således steget fra 1,78 pct. og til 3,60 pct.
Til sammenligning er den ti-årige danske rente faldet fra 0,59 pct. til 0,37 pct. i samme periode.
»Vi vurderer, at vi på kort sigt vil se yderligere usikkerhed og tumult på de finansielle markeder, men på lidt længere sigt anser vi det som mest sandsynligt, at Italien og EU får lavet en eller anden form for aftale,« siger Søren V. Kristensen.
Det øjeblik man giver en bøde, forværrer man problemet. Men det er de regler, der er.Philipp Schröder, Professor i økonomi ved Aarhus Universitet
En sørgelig situation
Det er første gang nogensinde, at EU-Kommissionen har vendt tommelfingeren nedad til et finanslovsforslag fra et medlemsland. Det skete tirsdag i utilfredshed med, at den italienske regering har fremlagt en finanslov, hvor den vil nedsætte pensionsalderen og øge det statslige underskud i 2019.
Hvis det ender med en bøde, vil det ligeledes være første gang i EUs historie.
Den nye italienske regering lægger ikke umiddelbart op til at ændre på noget. Den mener derimod, at en ekspansiv finanspolitik kan sætte ekstra gang i den italienske økonomi, og det kan hjælpe med at få nedbragt noget af den tårnhøje italienske statsgæld, der svarer til 130 pct. af landets samlede produktion, BNP.
I EU har kun Grækenland en højere statsgæld end Italien.
Philipp Schröder kalder situationen i Italien »sørgelig«. Han tror ikke helt på, at uro på de finansielle markeder for alvor kan få den italienske regering til at rette ind.
»Den ene del af problemet er, at det øjeblik man giver en bøde, forværrer man problemet. Men det er de regler, der er. Det andet er den rente, som Italien skal betale. Problemet er, at den først rammer, når den italienske regering skal have refinansieret gælden, og det kan komme for sent,« siger Philipp Schröder og fremhæver, at en del af den italienske gæld først skal refinansieres om flere år.
»Hvis den italienske regering er kortsigtet nok, kan den være ligeglad med rentespændet over for de andre EU-lande. Så kan man håbe, at menigmand i Italien kan gennemskue, at højere renter på længere sigt kan gøre det dyrere at bygge nye broer og motorveje. Det er lidt usandsynligt at meningmand har det klarsyn,« siger Philipp Schröder.
EU i flere hastigheder
Han er helt enig med Sydbank i, at hvis det hele ender med en bøde, vil det ikke gøre EU mere populær. Men han fremhæver, at der er en mere hård kerne af lande i EU, som vil mene, at det er bedst, at der kommer en bøde, fordi det vil statuere et eksempel.
»Hvis vi ser meget langt frem, tror jeg, at vi har et EU i flere hastigheder. Nogen vil være helt medlem og have euroen som fælles valuta. Andre vil have et fællesskab om grænserne og andre lande vil have noget helt tredje,« siger Philipp Schröder.
»Ser man ind i det perspektiv, er det muligt, at det kan ende med, at Italien får en bøde,« siger Philipp Schröder.
