Italien er med fuld fart på vej mod EUs budgetmur

Det nye italienske stabilitetsprogram er fløjet lidt under radaren, men indeholder ellers rigeligt med stof til en gyserroman. Regeringen har antaget, at underskuddet løbende vil blive nedbragt de kommende år, mens Kommissionen ser situationen helt modsat. Den kommende budgetkamp bliver hårdere end sidst, og både statsrenter og bankaktier har allerede fået tæsk.

Den italienske indenrigs- og vicestatsminister Matteo Salvini har gjort kampen mod Bruxelles og EUs budgetregler til centrale politiske temaer. Salvini står til en bragende valgsejr ved det kommende EU-parlamentsvalg. Foto: Federico Proietti/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Mens fokus har været på Washington og Beijing, har den italienske regering fremlagt sit stabilitetsprogram for 2019. Ikke nok med, at programmets 167 sider (naturligvis på italiensk) er lige så langt som programmerne fra Frankrig og Tyskland til sammen, der er også lagt op til en gyser i forhold til finanspolitikken.

Det er ikke overraskende. Italien og Europa-Kommissionen  nåede før jul en våbenhvile i efterårets opgør, hvor Italien med lidt tekniske greb og en kortere udskydelse af en borgerløn fik forvandlet et forventet underskud på 2,40 pct. til 2,04 pct. af BNP. Samme tal, anden rækkefølge. Italienerne er elegante i deres sarkasme.

Nu forventer Italien så pludselig igen et underskud i år på 2,4 pct. af BNP. Herefter vil statsfinanserne - ifølge programmet - langsomt forbedres. Faktisk nøjagtig på samme måde som tidligere forventet, bare et år forskudt. Den altid larmende indenrigs- og vicestatsminister Matteo Salvini har gjort det klart, at Rom er villig til at bryde EUs budgetregler. Det har fået de italienske statsrenter til at stige i forhold til Tyskland og andre kernelande. Italienske bankaktier er også faldet kraftigt, hvilket trækker ned i bankaktier rundt om i Europa.

We are not amused

I Bruxelles er man mildt sagt ikke voldsomt fornøjet. Man er sådan set ikke uenig med regeringen om vækstforudsætningerne. Begge forventer, at italiensk vækst vil rode rundt lige over nul de kommende år. Det er i sig selv en deprimerende udsigt, der fastholder Italien skræmmende tæt på recession i en årrække og dermed også forøger risikoen for, at regeringen vil forsøge sig med flere populistiske tiltag. Regeringen antager mere inflation end EU, hvilket vil få gælden til at se lavere ud målt i forhold til BNP. Men det vil nok også føre til en udhuling af husholdningernes købekraft og dermed lavere vækst i privatforbruget.

Den store forskel består i, at Kommissionen ikke forventer, at Italien vil leve op til de opstillede budgetplaner, herunder især en automatisk forhøjelse af momsen. Regeringen udsatte momsforhøjelsen i år og har svoret, at den ikke bliver forhøjet. Lige nu pågår der forhandlinger internt i regeringen om, hvorvidt man kan finde kompenserende besparelser. Det er her, at EU på forhånd har vendt tommelfingeren nedad. Det er ikke nogen urimelig antagelse i betragtning af, hvordan regeringen har opført sig hidtil.

EU antager også, at den tidligere pensionsalder og introduktionen af en borgerløn her i foråret vil presse udgifterne opad. Dertil kommer nye offentlige investeringer. Regeringen valgte i 2018 at give de offentlige ansatte lønstigning, men kompenserede ved at skære i investeringsprogrammerne. Det er endnu et godt eksempel på, hvordan regeringens politik er rettet mod at fremme politisk opbakning på kort sigt - også selv om det undergraver Italiens økonomiske fundament på længere sigt.

Kommissionens vurdering stemmer nogenlunde overens med den seneste rapport fra OECD. Kommissionen forventer et underskud i 2020 på hele 3,5 pct. af BNP mod regeringens 2,1 pct.

Athen på Tiberen

Diskussionen om, hvorvidt den græske gældssituation er holdbar på langt sigt, er skudt til hjørne. Men for Italien er den indtil videre fejet ind under gulvtæppet. Det er simpelthen en for eksistentiel krise for euroen, hvis Italiens statsgæld har passeret »point of no return«.

Sidste forår forventede den daværende regering, at statsgælden ville falde til 124,7 pct. af BNP i 2020. I efterårets budgetopdatering var det opjusteret til 128,1. I december til 129,2. Og nu har Italien opjusteret skønnet til 131,7 pct. - et lille fald fra det aktuelle niveau. EU forventer en gæld, der eksploderer til 135,2 pct. af BNP. Til sammenligning forventes Grækenland at have balance eller overskud på de offentlige finanser og en gæld, der falder fra 181 pct. af BNP i 2018 til 169 pct. af BNP i 2020. Det er fortsat højt, men de mange græske redningspakker betyder, at Grækenland og Italien forventes at have renteudgifter i 2020 svarende til 3,7 pct.af BNP.

Mere markedsuro i vente

Det politiske spil internt i regeringen, hvor Silvanis Lega står stærkt, mens det venstrepopulitiske M5S har tabt opbakning, er en yderligere komplicerende omstændighed. Begge partier har været arge modstandere af Bruxelles, men Salvini har spillet kortet med størst succes. Som noget helt nyt har M5S nu fundet indtaget rollen som budgetansvarlig og taget afstand fra Salvinis udmeldinger.

Men Salvini mener, at det er hans tur til at få sine økonomiske prioriteter opfyldt, efter at M5S har fået tidligere pension og borgerløn opfyldt. Det betyder skattelettelser for især velhavende og virksomhederne. Lavere skatter og højere udgifter er en farlig kombination, når man i forvejen har udsigt til en aldrende og skrumpende befolkning - og meget høj statsgæld.

Det italienske statsbudget vil blive et vigtigt markedstema i de kommende måneder, men en egentlig hård konfrontation kan meget vel skulle afvente en ny Europa-Kommisision i november. Det vil være med til at holde de danske boligrenter nede. Men det øger samtidig risikoen for en større krise i vores eksportvirksomheder og fald i værdien af vores pensionsopsparinger.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør