Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Men investorerne er blevet nervøse over et tysk tv-interview med forbundskansler Angela Merkel, hvor hun sagde at det var på tide at lære af erfaringerne med den græske redning, og at det måske kan komme på tale at lave en "organiseret betalingsstandsning", så også private investorer kommer til at betale for fremtidige redningsaktioner.
I dag er irske to-årige statsobligationer også steget med 0,19 procentpoint til 3 pct., mens de tilsvarende portugisiske statsobligationer er hoppet med 0,67 procentpoint til 4,30 pct. i effektiv rente.
Samtidig forbereder Grækenland sig på en generalstrejke i morgen blandt både offentlige og private ansatte, som ventes stort set at lamme landet, herunder stoppe alle flyvninger til og fra Athen. Det er landets tredje generalstrejke i år, og kommer efter det græske parlament er gået i gang med at gennemføre det voldsomme spareprogram på 30 milliarder euro, som den græske regering har forpligtet sig til.
Selv om premierminister George Papandreou har gjort det klart, at alternativet til spareplanen er en statsbankerot, så viser en meningsmåling gennemført før det seneste spareprogram blev annonceret, at 51 pct. af alle grækere ikke vil acceptere nye sparekrav, og kun 15 pct. af grækerne siger at de er "lettede" over at regeringen har bedt om nødlån fra EU og IMF. 31 pct. sagde, at de var "vrede" over anmodningen, mens 31 pct. var "skuffede eller bange" og knap 23 pct. følte "skam" over at Grækenland må gå med hatten i hånden til EU-partnerne.
Lige over 50 pct. af grækerne mener dog at det var nødvendigt for regeringen at anmode om nødhjælpen.