Investeringschef med 500 mia. pensionskroner: »Negative renter bekymrer mig ikke«

Der er negative renter i Danmark og i Europa, så langt øjet rækker, hvilket har fået flere pensionsbosser til at bekymre sig om fremtidige afkast. Men Poul Kobberup fra Danica ser snarere minusrenterne som en mulighed end et problem og mener stadig, at obligationer bør være en fast del af opsparingen.

Poul Kobberup er nyligt forfremmet investeringschef i Danica Pension med ansvaret for 500 mia. kroner. PR-foto: Poul Christensen Fold sammen
Læs mere

Et enormt pres på bankerne. Et opgør med den traditionelle opsparingsmodel. Risiko for gældsbobler, stigende ulighed og usikkerhed om fremtiden.

De negative renter, der har domineret Danmark og Europa siden henholdsvis 2012 og 2014, møder i øjeblikket stærk modstand fra mange fløje, men det er dog ikke alle, der er lige kritiske over for den ukonventionelle pengepolitik.

»Negative renter bekymrer mig ikke,« siger Poul Kobberup, nyligt forfremmet investeringschef i Danica Pension, med ansvaret for 500 mia. kroner.

»Jeg mener, at vi uden at løbe den helt store risiko stadig kan finde et kapitalbevarende afkast, der får tingene til at hænge sammen. Om renten er nul eller minus en halv, er ikke det, der ændrer verden,« tilføjer investeringschefen.

Kobberups synspunkt skiller sig ud i en tid, hvor mange sparer op, og pensionskasser grubler over, hvordan de skal forholde sig til fænomenet negative renter.

PFAs topchef, Allan Polack, har tidligere erklæret obligationer »en død aktivklasse« og udtrykt bekymring over, at de negative renter gør potentielle investeringsprojekter dyre. Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, forudser tilsvarende en verden, hvor pensionsafkastene bliver langt mindre end tidligere.

Berlingskes økonomiredaktør, Ulrik Bie, har yderligere argumenteret for, at negative renter er et kraftigt signal om, at der er noget galt i verdensøkonomien.

Vender opsparing på hovedet

Renterne under nul har været med til at vende den traditionelle pensionsmodel på hovedet, ligesom de har skabt usikkerhed om, hvordan man sikrer stabile opsparinger til danskerne. Statsobligationer har i mange år været en basisvare i pensionskassernes porteføljer, fordi de historisk har givet et stabilt afkast år efter år, uden at der var større risici forbundet med dette. I Holland er pensionister imidlertid begyndt at mærke konsekvensen af de rekordlave renter, og i 2020 vil de for første gang opleve, at udbetalingerne fra deres pensioner falder.

Så dystert behøver det ifølge Poul Kobberup dog ikke at ende i Danmark.

»Det er klart, at vi ikke ønsker at placere vores penge i Nationalbanken til minus 0,75 procent i rente, og vi forsøger efter bedste evne at skabe et kapitalbevarende afkast. Det kan vi stadig gøre gennem investeringer, vi betragter som sikre – for eksempel dansk realkredit. Der er også et indeks-obligationsmarked, der tilbyder et fornuftigt afkast,« siger Poul Kobberup.

På den baggrund fastholder investeringschefen, at obligationer bør have en fast plads i danskernes pensionsopsparinger. Dels fordi de i perioder stadig kan give et afkast, og dels fordi de hjælper til at sprede risikoen. Han bruger i den forbindelse januar som eksempel. På grund af frygten for coronavirussen faldt aktier, men obligationer steg i værdi. Derfor endte han stadig med et positivt afkast for måneden.

»Over årene har man haft et ganske fornuftigt afkast på obligationer, og det er fornuftigt at have dem som det sikre element. Derfor er det bedste råd at have en veldivercificeret portefølje,« siger han.

Regulering bremser forbruget

Argumentet for negative renter er, at de skal skabe højere vækst og mere inflation ved at tilskynde forbrugere og virksomheder til at bruge flere penge – enten gennem lån eller opsparing – i stedet for at spare op. Da ECB i 2014 indførte de negative renter, var der ingen, der forventede, at de stadig ville være i minus i 2020, og kritikere argumenterer da også for, at negative renter ikke virker efter hensigten, men gør mere skade end gavn.

De negative renter har eksempelvis presset banksektoren, der i Danmark i flere tilfælde er begyndt at sende regningen videre til kunderne. Det vil sige, at kunder med typisk over 750.000 kroner på kontoen i de pågældende banker skal betale for at have penge i banken.

Poul Kobberup, investeringschef i Danica Pension

»Havde man ikke haft negative renter, var økonomien måske for alvor gået i stå.«


»Jeg synes ikke, at det skal ramme privatforbrugeren, men det er fair nok, at virksomhederne er i dette miljø. Jeg ser de negative renter fra mulighedernes side, og det er jo fantastisk at kunne låne billigt. Har man overskudslikviditet, bør man investere pengene i eksempelvis aktier, så jeg ser det ikke som et problem,« siger Poul Kobberup.

Imidlertid er der ikke tegn på, at de negative renter har fået forbrugerne til at bruge flere penge og spare mindre op – tværtimod afdrager danskerne som aldrig før på boliggæld, mens væksten i forbruget er lavere, end væksten i indkomsterne. Det store spørgsmål er, hvad danskerne gør i forhold til det rekordstore indlån i bankerne på næsten 1.000 mia. kr., når nu negative renter bliver indfaset for private.

At negative renter ikke har ført til stigende forbrug, tilskriver Poul Kobberup i høj grad den strammere regulering af finanssektoren. Strengere regler efter finanskrisen har blandt andet gjort det sværere for ældre at låne penge i deres friværdi og for unge at få lån, hvilket Berlingske tidligere har beskrevet.

»Banker kan ikke løbe samme risiko, som de kunne tidligere. Skal jeg låne dig penge, skal jeg gennemgå samtlige tjeklister om dig, uanset om det er et lån på 100 kroner eller 100 millioner kroner,« siger Poul Kobberup:

»Hele den finansielle regulering har været med til at bremse betydningen af negative renter. Havde man ikke haft negative renter, var økonomien måske for alvor gået i stå.«