Internationale virksomheder klarer sig bedst

Virksomheder får mere succes, hvis de går internationalt end kollegaer, som har al fokus rettet mod det danske hjemmemarked, vurderer flere forskere.

Foto: Claus Fisker. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2013
Læs mere
Fold sammen

Virksomheder med internationale aktiviteter klarer sig bedre end rent danske virksomheder. De har større sandsynlighed for at overleve og få en god indtjening. Så en dansk virksomhed, der har 20 ansatte i Polen og ti herhjemme, har bedre chancer for at overleve end den virksomhed, der kun har 30 medarbejdere i Danmark.

Det fastslår Philipp Schröder, der er professor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af regeringens produktivitetskommission.

»Typisk ser vi også, at virksomheder, der har internationale aktiviteter, betaler højere lønninger til deres ansatte end rent danske virksomheder. Der er også en del udenlandske virksomheder, som investerer i Danmark, og de klarer sig faktisk bedre og har en højere produktivitet, større eksport og et højere lønniveau end andre virksomheder herhjemme. Typisk er det meget stærke virksomheder fra udlandet, der kommer til Danmark, eksempelvis Siemens Wind Power, og for danske medarbejdere er det dybest set lige meget, om virksomheden er dansk eller udenlandsk ejet,« siger Philipp Schröder.

De internationale virksomheder er typisk udsat for benhård konkurrence og er derfor presset til at gøre deres bedste. Det betyder, at de hele tiden må investere i produktudvikling, markedsføring og den sidste nye teknologi for at klare sig. Det presser dem i en god retning.

Jacob Roland Munch, professor på Københavns Universitet

»Virksomheder, som outsourcer job, er typisk mere produktive og betaler også en højere løn til deres ansatte end andre virksomheder.«


Professor Jakob Roland Munch fra Københavns Universitet, der forsker i internationalisering og outsourcing, vurderer, at der både er fordele og ulemper forbundet med, at de store danske virksomheder opretter flere job i udlandet og reducerer beskæftigelsen herhjemme. Men samlet set er det nok »en fordel for dansk økonomi«, at virksomhederne bliver mere internationale.

»Gevinsterne mere end opvejer tabene,« siger han.

Samme tendens i andre lande

Jacob Roland Munch tilføjer, at der er tale om en omstilling, som finder sted i mange vestlige lande.

»Virksomheder, som outsourcer job, er typisk mere produktive og betaler også en højere løn til deres ansatte end andre virksomheder. Der er så også nogle herhjemme, som går ned i løn og indkomst, når der finder en outsourcing sted, og denne nedgang er typisk større i forbindelse med en outsourcing end ved tab af andre job, fordi der typisk er tale om kompetencer, som der ikke længere er brug for herhjemme,« siger han.

Philipp Schröder ser også en tendens til, at virksomheder, som flytter produktion og aktiviteter til andre lande, udflytter en del af deres aktiviteter til andre danske virksomheder.

Det kan være regnskaber, markedsføring, IT-opgaver eller andet, som outsources til andre danske virksomheder. Så umiddelbart ser det måske ud til, at beskæftigelsen skrumper hos nogle af de store virksomheder herhjemme, men derfor kan den samlede private beskæftigelse i Danmark godt stige alligevel.

Dårlige rammebetingelser

»Men der er en ubalance, eftersom vi ikke får helt så mange investeringer fra udlandet, som vi selv investerer i andre lande. Det kan have flere årsager og kan eksempelvis skyldes, at vores rammebetingelser ikke er gode nok, eller at der ganske enkelt ikke er gode opkøbsemner herhjemme. Det skyldes dog i mindre og aftagende grad, at lønnen herhjemme er for høj,« siger Philipp Schröder.

»For lønniveauet er på vej op i mange andre lande i Østeuropa, Asien og andre steder, og når man tager højde for transportomkostninger og risikoen ved at investere i andre lande, er fordelen ved at begynde produktion i udlandet ikke helt så stor, som man skulle tro. Der er også danske virksomheder, som takket være brug af robotter og anden ny teknik sagtens kan være levedygtige og endda i stigende grad kan producere mere traditionelle produkter herhjemme,« siger Philipp Schröder.

Han peger også på, at danske virksomheder forhåbentlig tjener på deres udenlandske investeringer og aktiviteter og i princippet kan en økonomi leve af kun at eje virksomheder i udlandet.

Jacob Roland Munch mener, at udviklingen gør det nødvendigt at indrette efteruddannelsessystemet herhjemme på en ny og anden måde. Der er nok brug for en mere grundlæggende omskoling for mange, hvorfor to ugers AMU-kurser ikke længere er nok. Der lægges også meget vægt på faglærte kurser i den nuværende efteruddannelse, samtidig med at beskæftigelsen inden for fremstilling skrumper og skrumper. Så der er brug for en anden type efteruddannelse også inden for andre områder af længere varighed,« siger Jakob Roland Munch.

Danmark mangler giganter

Cheføkonom Klaus Rasmussen fra DI peger på behovet for, at vi tiltrækker flere investeringer fra udlandet og fastholder flere investeringer fra danske virksomheder.

»Men det kræver bedre rammebetingelser. Det vil sige, at der er brug for mere af det, som vi har set de seneste år, hvor selskabsskatten er sat ned, en række afgifter er reduceret, og der i det hele taget er gjort mere for virksomhederne i de senere års vækstpakker,« siger Klaus Rasmussen.

Han tilføjer, at Danmark også ser ud til at have problemer med at få nye, store kæmpevirksomheder til at vokse frem.

»Dem er der inden for se senere år kommet en del af i USA, eksempelvis Apple og Google, men det er ikke sket herhjemme,« siger Klaus Rasmussen.