Ingeniørmangel hæmmer væksten

Danmark mangler årligt 1.000 ingenniører, og det begynder danske virksomheder nu at kunne mærke på grund af tabte ordrer, forsinkede leveringer og stigende lønpres. Ingeniørforeningen i Danmark forudser mere outsourcing.

Det har i mange år ikke været nogen hemmelighed, at danske virksomheder har manglet ingeniører. Men nu viser en undersøgelse foretaget af Rambøll Management for bladet Ingeniøren og Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, at ingeniørmanglen for alvor slår igennem og rammer de danske virksomheders muligheder for vækst.

Ifølge undersøgelsen svarer over 60 procent af de adspurgte virksomheder, at manglen på ingeniørarbejdskraft begrænser deres vækst- og udviklingsmuligheder.

»Vi ser med stor alvor på resultatet af undersøgelsen,« siger Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg, og fortsætter:

»Når virksomhederne ikke kan få deres vækst ved hjælp af dansk arbejdskraft, søger de til udlandet, og det betyder, at spændende ingeniørjob forsvinder fra Danmark,« forudser Morten Thiessen.

Han er dog ikke bange for, at outsourcing vil betyde færre job i Danmark.

»Ledigheden blandt ingeniører er uhyggelig lav med en nettoledighed på omkring 1.000 personer, hvoraf halvdelen formentlig er på vej videre i et nyt job. Men jobindholdet vil ændre sig til at være mere projektlederagtigt, end vi ser i dag. Og det tror jeg, mange ingeniører vil synes er trist,« siger Morten Thiessen.

I øjeblikket er Ingeniørforeningen i Danmark i gang med at undersøge mulighederne for at outsource opgaver til Indien.

»Vi forsøger at kortlægge, hvordan det indiske arbejdsmarked ser ud, så vi er i stand til at rådgive vores medlemmer på den bedst mulige måde. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi hellere ville have, at jobbene blev i Danmark,« siger Morten Thiessen.

Dårligt salgsarbejde
Ifølge Morten Thiessen mangler der i Danmark hvert år 1.000 ingeniører, hvis efterspørgslen skulle imødekommes. Over halvdelen af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen mener også, at det er meget svært at skaffe ingeniører. Ifølge Morten Thiessen er der nogle helt naturlige forklaringer på det:

»Højkonjunkturen har været meget langvarig, og så har vi uddannet alt for få ingeniører. Vi må have gjort vores salgsarbejde for uddannelserne dårligt, når det er mere attraktivt at spilde tid på at læse græsk filosofi,« smiler Morten Thiessen.

Øget lønpres
Når det er svært at skaffe folk, gør det de ledige hænder mere attraktive. Derfor oplever virksomhederne også et stigende lønpres.

»Men alt skal være inden for rimelighedens grænser. Der er jo ingen grund til at save den gren over, vi selv sidder på ved at kræve alt for meget i løn. Regnestykket skal gå op for alle parter,« mener Morten Thiessen.

Chefkonsulent i Dansk Industri, Sten Nicolaisen, bekræfter, at der i øjeblikket er et stigende lønpres på de danske virksomheder fra medarbejderne, der forsøger at udnytte manglen på arbejdskraft til at få lidt ekstra i lønposen.

»Vores tal viser, at lønnen i år er steget med mere end sidste år, og det betyder naturligvis, at virksomhederne får svært ved at indfri de forventninger, de har, fordi lønudgifterne er steget,« siger Sten Nicolaisen.

Den direkte konsekvens af et tungere lønpres bliver, at virksomhedernes konkurrenceevne bliver svækket.

»Og det vil blive mærkbart, fordi lønnen i udlandet stiger mindre end i Danmark. Lønudviklingen i de lande, vi normalt sammenligner os med, har været mere konstante, hvorimod den i Danmark har været mere eksplosiv,« forklarer Sten Nicolaisen.

Han forventer dog ikke, at lønpresset kan blive så stort, som Danmark oplevede i slutningen af 1980erne, hvor lønstigningerne inden for nogle fagområder var tocifrede.